Børn af Gunni Busck og Juliane Marie Bech
31   I	Herman Busck, født den 25. august 1836 i Stiftsbjergby, død den 14. marts 1913 i København. Gift den 5. juni 1863 med
32	Johanne Camilla Emanuella Møller, født den 14. november 1845 på Vordingborg Færgegaard, død 1928 i København. En tid ejede Herman Busck "Nyrød Mølle" ved Vordingborg. Først i tresserne havde han "Lundegaard" ved Frederiksborg., derefter "Sneumgaard" ved Ribe. 1877 købte han "Løvenholt" ved Silkeborg. Senere var han ejer af Jettadams fabriker i København - og af en ejendom i Istedgade. Tre af deres seks børn døde som små. De tre, som blev voksne, rejste tidligt til Amerika og blev der -"vist nok på grund af faderens herskesyge". En af de ældre i slægten har kaldt Herman Busck "et uroligt hoved". Moderen var ofte i lange perioder hos børnene i Amerika. Herman havde så husbestyrerinde og overvejede at starte pensionat-virksomhed, hvad dog ikke blev til noget. 6 børn: nr. 54- 55- 57- 58- 61- 63
33   II	August Julius Busck, født den 14. februar 1838 i Stiftsbjergby. Søkadet. "Han døde på en Rejse fra Liverpool til Barcelona med hele Mandskabet, som forliste i Efteraaret 1852 - "kun Gud, som var hos ham, kender Stedet og Tiden", har hans far, Gunni Busck, skrevet i den gamle Bibel.
34   III	Julius Busck, født den 13. august 1839 i Stiftsbjergby, død den 21. april l842.
35  IV	Johannes Busck, født den 4. maj 1841 i Stiftsbjergby, død den 8. september 1916 i Aarhus. Var i 1856 elev på Grundtvigs Højskole "Marielyst". Blev student og påbegyndte theologi-studium, men afbrød i 1865 og blev tømrer. Havde fra 1868-1872 arbejde i Bovlund i Sønderjylland. Var med ved bygningen af Frimenighedskirken. Gift den 29. september 1872 med
36	Anne Helene Caroline Refslund, født den 29. september 1852 i Bovlund, død den 27. april 1912 i Viby, J., datter af gdr. Bunde Refslund og hustru Ingeborg Kirstine Tilgaard.
Fra 1872-1875 boede de i Brøns i Sønderjylland. De "holdt Højskole" og blev derfor udvist af tyskerne. De flyttede da nord for grænsen og købte "Klevanggaard" ved Brørup, hvor de drev landbrug. Samtidig syslede Johannes Busck med andre ting. Han skrev mange artikler, mest til "Højskolebladet", deltog i møder og drøftelser, kritiserede og prøvede at vejlede og "retlede præsteskabet". Han udgav i 1881 pjecen: "Præstelønnen i Folkekirken". 1885 matte de sælge "Klevanggaard". De flyttede lidt omkring og købte i 1887 en lille ejendom: "Friheden" i Mørkøv pa Sjælland. Det blev deres egentlige og "velsignede hjem", som et af børnene har sagt det. Johannes Busck var stadig optaget af åndeligt arbejde. 1905 udkom hans "Forslag til Lov for Folkekirken", som vakte stor opsigt i kirkelige kredse. 1906 flyttede de fra Mørkøv, boede forskellige steder, sidst i nærheden af sønnen Gunni på Aarhusegnen. Efter Johannes Busck's død i september 1916 skrev pastor Ludvig Wagner i Kirkeligt Samfunds blad en smuk afskedshilsen til sin ven fra de unge dage. Og søsteren Augusta skrev efter anmodning i "Højskolebladet" om sin gode og sande bror , som ofte havde haft det svært, "fordi han var så stor en idealist, at mange ikke forstod ham". Pastor Carl Trock og professor P. G. Lindhardt har vist stor interesse for hans arbejde med kirkepolitik og kirkelige spørgsmål. Og flere af de yngre i slægten har skrevet derom. "En Åndens Stridsmand" er overskriften på lærer Jens Gunni Busck's skrift om sin farfar. 9 børn: nr. 64- 65- 67- 69- 70- 71- 73- 74- 75