Børn af Gunni Busck og Andrea Pouline Gutfeld

Frederik Carl Gutfeld Busck, født den 10. september 1826 i
Stiftsbjergby, død den 3. december 1892 i København.
Secondløjtnant, deltog som frivillig i krigen 1848-50. Blev løjtnant,
tog sin afsked fra hæren i 1855 og fik titlen jægermester.
I familien blev han kaldt ”Carl jægermester”.
Gift den 10. maj 1854 med

Cathrina Rohmann Berg, født den 6. september 1829 i Tønning,
død den 9. marts 1887 i København, datter af provst Jørgen
Lindegaard Rohmann og hustru Christine S. Lindgreen.
Cathrina Rohmann var den 22. juni 1850 blevet gift med
proprietær Hans Christian v. Westen Berg, ”Skovsbo” på Fyn,
født 1822 død 1851. Et par måneder efter hans død blev en
datter født, som fik navnet Hanne Christiane Berg.
(Hun blev gift med løjtnant Georg Adolph Rung og er mor til forfatter
Otto Rung.)
Vi har i arkivet et lille maleri af ”Skovsbo” og også ”en historie”
om ”Den hvide Dame” fortalt mig i 1920 af Andrea Busck,
søster til ”Carl jægermester”. I 1865 måtte de sælge ”Skovsbo”.
De flyttede til Sorø og i 1877 til København. Busck blev ”Irvingianer”
og var medlem af den katolsk-apostolske menighed i
København indtil sin død i 1892.
Om Cathrina Rohmann kan læses i ”Fynske Aarbøger” , Bind
VII. (Vi har afskrift deraf i arkivet).
3 børn: nr. 45 - 47 - 48

Dorothea Busck, født den 12. oktober 1828 i Stiftsbjergby, død
den 17. april 1830.

Gunni Busck, født den 5. juli 1832 i Stiftsbjergby, død den
7. februar 1881 i Sutton nær London.
Uddannede sig ved handelen. Drog i 1871 til England og blev
grosserer i London.
Gift den 19. april 1877 med
Agnes Chapman, Sutton.
2 børn: nr. 49 - 51

Andreas Busck, født den 5. juli 1832 i Stiftsbjergby, (tvillingbror
til Gunni) død den 4. juli 1892 i København, begr. i Brøndbyvester.
Han boede mest hjemme på grund af dårligt helbred. Opholdt
sig ofte om vinteren i Italien sammen med søsteren Andrea, som
plejede ham.
De sidste år måtte han køres i rullestol.

Børn af Gunni Busck og Juliane Marie Bech

Herman Busck, født den 25. august 1836 i Stiftsbjergby, død den
14. marts 1913 i København. Gift den 5. juni 1863 med

Johanne Camilla Emanuella Møller, født den 14. november 1845
på Vordingborg Færgegaard, død 1928 i København.
En tid ejede Herman Busck ”Nyrød Mølle” ved Vordingborg.
Først i tredserne havde han ”Lundegaard” ved Frederiksborg,
derefter ”Sneumgaard” ved Ribe. 1877 købte han ”Løvenholt”
ved Silkeborg. Senere var han ejer af Jettadams fabriker i København - og af en ejendom i Istedgade.
Tre af deres seks børn døde som små. De tre, som blev voksne,
rejste tidligt til Amerika og blev der – ”vist nok på grund af
faderens herskesyge”.
En af de ældre i slægten har kaldt Herman Busck ”et uroligt
Hoved”.
Moderen var ofte i lange perioder hos børnene i Amerika. Herman
havde så husbestyrerinde og overvejede at starte pensionatvirksomhed, hvad dog ikke blev til noget.

August Julius Busck, født den 14. februar 1338 i Stiftsbjergby.
Søkadet.
”Han døde på en Rejse fra Liverpool til Barcelona med hele
Mandskabet, som forliste i Efteraaret 1852 - kun Gud, som
var hos ham, kender Stedet og Tiden”,
har hans far, Gunni Busck, skrevet i den gamle Bibel.

Julius Busck, født den 13. august 1839 i Stiftsbjergby, død den
21. april 1842.

Johannes Busck, født den 4. maj 1841 i Stiftsbjergby, død den
8. september 1916 i Aarhus.
Var i 1856 elev på Grundtvigs Højskole ”Marielyst”.
Blev student og påbegyndte theologi-studium, men afbrød i 1865
og blev tømrer. Havde fra 1868 - 1872 arbejde i Bovlund i Sønderjylland.
Var med ved bygningen af Frimenighedskirken.

Anne Helene Caroline Refslund, født den 29. september 1852 i
Bovlund, død, den 27 . april 1912 i Viby, J., datter af gdr. Bunde
Refslund og hustru Ingeborg Kirstine Tilgaard.
Fra 1872-1875 boede de i Brøns i Sønderjylland. De ”holdt
Højskole” og blev derfor udvist af tyskerne. De flyttede da nord
for grænsen og købte ”Klevanggaard” ved Brørup, hvor de drev
landbrug. Samtidig syslede Johannes Busck med andre ting. Han
skrev mange artikler, mest til "Højskolebladet", deltog i møder
og drøftelser, kritiserede og prøvede at vejlede og ”retlede” præsteskabet... Han udgav i 1881 pjecen: ”Præstelønnen i Folkekirken”.
1885 måtte de sælge ”Klevanggaard”. De flyttede lidt omkring
og købte i 1887 en lille ejendom: ”Friheden” i Mørkøv på
Sjælland. Det blev deres egentlige og ”velsignede hjem”, som et
af børnene har sagt det. Johannes Busck var stadig optaget af
åndeligt arbejde. 1905 udkom hans ”Forslag til Lov for Folkekirken”,
som vakte stor opsigt i kirkelige kredse. 1906 flyttede
de fra Mørkøv, boede forskellige steder, sidst i nærheden af
sønnen Gunni på Aarhusegnen.
Efter Johannes Busck's død i september 1916 skrev pastor
Ludvig Wagner i Kirkeligt Samfunds blad en smuk afskedshilsen
til sin ven fra de unge dage. Og søsteren Augusta skrev
efter anmodning i ”Højskolebladet” om sin gode og sande bror,
som ofte havde haft det svært, ”fordi han var så stor en idealist,
at mange ikke forstod ham”.
Pastor Carl Trock og professor P. G. Lindhardt har
vist stor interesse for hans arbejde med kirkepolitik og
kirkelige. spørgsmål. Og flere af de unge i slægten har skrevet
derom. "En Åndens Stridsmand" er overskriften på lærer Jens
Gunni Busck's skrift om sin farfar.
I arkivet har vi brevvekslinger, skrifter, billeder m.m.
9 børn: nr, 64 - 65 - 67 - 69 - 70 - 7 1 - 73 -74 - 75

5. slægtled.
Brøndbylinjen Sønderjylland.

Med Johannes Busck's giftermål med Anne Refslund fra Bovlund
skabtes den forbindelse med Sønderjylland, som har betydet
så meget for deres børn og børnebørn. Anne Refslund's far,
Bunde Refslund, født 1828 - død 1895, var gift med Ingeborg
Tilgaard fra Vellerup. Han kaldtes Bunde den ældre for at
undgå forveksling med fætteren Bunde Refslund den yngre, som
også var gårdmand i Bovlund. Martin Refslund Poulsen skriver
om Bunde den ældre i bogen: H. Lausten Thomsen og Nicolai
Svendsen: "Haabets Mænd”, side 191:
”Han stammede fra en gammel bondeslægt, der som tradition
har i eje: godhed, retsindighed og finsind, men som også kun
havde en lille portion livskraft, så den nu næsten er ved at
uddø i mandslinjerne.”
Hans to sønner, Jakob Jørgensen Refslund, født 1857 - død 1927,
gift med Helene Thim, datter af Jørgen Thim, Mellerup i Sønderjylland,
og Hans Refslund., født 1860 - død 1902, gift med
Petrea (Drea) Arnum, datter af Laust Arnum, Bovlund, havde
ingen børn.
Den ældste af de to brødre, Jakob, overtog tidligt slægtsgården
efter sine forældre, som så boede på aftægt hos ham. Han
”rettede gården op” og solgte den i 1912 til Martin Refslund
Poulsen.
Den yngste søn, Hans, var først mejeribestyrer i Østjylland,
mellem Vejle og Kolding. Senere flyttede han til Askov, hvor
han arbejdede som gartner. Efter hans død flyttede ”Drea”,
hans enke, til København og havde i mange år sit hyggelige
hjem på Vesterbrogade. Hun lejede nogle af værelserne ud og
var meget gæstfri mod de unge af slægten.
Jeg kan her kun give et rids af stamtavlerne over slægterne
Refslund og Tilgaard, og så iøvrigt henvise til alt det af Leif
nedskrevne  m. m. vi har i arkivet. Og desuden til bogen af
M. Refslund Poulsen: Minder - Person og Folkelivsskildringer
fra Nordslesvig. 1949.

Andrea Pouline Busck, født den 24. maj 1842 i Stiftsbjergby,
død den 21. december 1927 på "Lille Veum.., Brørup, begravet
i Brøndbyvester.
Boede hjemme og en tid i København sammen med den svagelige
bror, Andreas. For hans helbreds skyld tilbragte de ofte vintrene
i ltalien. Andrea kom meget i hjemmet hos Grundtvig, som
holdt af at høre hende læse højt for sig, da han var gammel og
hurtigt blev træt af at læse selv.
I mange år efter faderens død boede hun sammen med moderen
på >Strandlyst... Hun skrev ca. 3 år efter moderens død i den
gamle Bibel:
"Her på "Strandlyst<, som af Fader var bestemt og indrettet
som Enkesæde for Moder, levede Moder til sin Død i Foraaret
' 1896. Moder blev syg lige efter Nytaar. Havde altid ønsket
sig en pludselig Død, men tog sin lange, ofte smertelige Sygdom
saa taalmodigt og aldrig klagende. Vilde saa inderlig
gerne dø, som Vorherre da ogsaa opfyldte den 15. Marts om
Morgenen. Hun blev begravet paa Brøndby Kirkegaard ved
Siden af Fader den 25. Marts 1896.
Siden har jeg boet herude i dette velsignede Hjem, som er
et Mindested for alt det bedste - hvor man saa staar og gaar.
Men nu i dette Efteraar er det solgt, og Fremmede skal her
bo og bygge. Det er den sidste Aften og usigeligt svært at sige
Farvel...
Underskrevet:
Andrea Busck
”Strandlyst”, den 6. December 1899.
Andrea flyttede til København, boede på Dosseringen nr. 50, en
tid sammen med broderen Herman. Hun var mild og god og
gæstfri og blev i sine sidste år plejet af sin brordatter Ingeborg
Busck.

Julius Theodor Vilhelm Busck, født den 26. maj 1844 i Stiftsbjergby,
død den 15. maj 1874 i Vladivostok i Sibirien.
Uddannet som radiotelegrafist.
I 1871 rejste han ud til en stilling som telegrafbestyrer for "Store
Nordiske" i Vladivostok - og døde der 3 år efter.
Vi har i arkivet en spændende og godt bevaret dagbog fra hans
rejse derud:
'”Journal begyndt ombord i Dampskibet ”Phoenix” paa Reisen
fra Kjøbenhavn til London d. 5. April 1871, - og d. 5. Mai
fra London til Hong-Kong og senere til Nagasaki.”

Dorthea Marie Amalie Busck, haldt Mally, født den 28. juli
1845 i Brøndbyvester, død den 18. august l912 i Hillerød.
Gift den 29. august 1868 med

Søren Boe Bojesen, født den 27. oktober 1838 i Sorø, død der
10. november l9l2 i Hillerød, søn af distriktslæge Rasmus Bruun
Bojesen og hustru Dorthea Magdalene Wendelbo.
Cand. med. og chir. Var læge følgende steder: Tarm, Lundeborg,
Oure, Hesselager og Askov. Købte i 1878 ejendommen ”Dortheasminde”
i Malt sogn og var samtidig med lægegerningen
lærer på Askov Højskole.
I 1909 flyttede de til ”Bohus” i Hillerød i nærheden af sønnen
Svend.
I gamle breve læser vi, at Mally i nogle år før sit giftermål var
svagelig. Hendes forældre var ret bekymrede for hende. Og så
blev hun dog gennem sine 9 børn "Stammoder for hvad vi kalder
Bojesen-linjen, som tæller flere medlemmer end den øvrige
”Brøndby-linje”.
9 børn: se Bojesen-linjen fra nr.290-

Julie Gunny Marie Busck, født den 12. juli 1847 i Brøndbvvester,
død den 31. december 1921 i København.
Gift d. 10. oktober 1872 med

Christian Axel Nielsen, født den 14. april 1831, død den 16.
september 1886 i København, søn af sognepræst og provst Carl
Nielsen og hustru Eleonora Jacobine Amalie Holm.
Oberstløjtnant
Chef for Krigsministeriets 2. Departement. Var med i krigen
1864.
4 børn: nr: 77 - 80 - 83 – 85

Han havde været gift med
Juliane Johanne Holten, født den 26. juli 1834, død den 10. juli
1870.
Der var fem børn i dette ægteskab. De har antaget familienavnet
Holten-Nielsen, De fire børn fra andet ægtskab hedder
Busck-Nielsen.

Julie Busck blev således stedmor til de fem børn i alderen fra
ca. 2 til 15 år og fik selv 4 børn. Hun kom ved sit giftermål
uvilkårligt lidt bort fra sit barndomshjems miljø. Hun skriver
1912 i et brev til broderen Johannes: - ”fordi mit hjem nu jo er
et høbenhavnsk hjem.” Dog skriver en sønnesøn, Per Busck-
Nielsen i 1968: ”Min farmor deltog med liv og sjæl i den
grundtvigske bevægelse, rejste til ”Vennemøder” og gik særlig
stærkt op i den sønderjydske sag”.

Nanny Augusta Busck, født den 20. november 1853 i Brøndbyvester,
død den 17 . november 1927 på ”Lille Veum”, Brørup.
Var en tid på Rødding Højskole, vist som lærerinde.
Gift den 23. august 1879 med lærer ved Askov Højskole

Anders Pedersen, cand. jur., født den 30. juli 1846 i Malling,
død den 17. april l92l på ”Lille Veum”, Brørup, søn af gdr.
Peder Andersen, og hustru Birthe Marie Pedersdatter.
De byggede huset ”Veum” i Askov og havde deres hjem der,
indtil de i 1885 flyttede ind på ”Klevanggaard” ved Brørup, som
de overtog efter Augustas bror Johannes. – Højskolearbejdet
fortsattes til 1890, og de drev gården, indtil de i 1903 solgte den
til Laust Fredslund, der havde været forkarl hos dem. De havde
forinden ladet bygge et rart hus med stor have ved siden af
gården. De kaldte det ”Lille Veum”. Her ligesom på ”Klevanggaard, levede de et nøjjsomt, men åndeligt meget rigt liv.
Og alle var velkomne! - Den store familie med børneflokke, jo
flere børn jo bedre venner fra nær og fjern. Og sønderjyder
især !
”Augustamor” som hun kaldte sig og ganske naturligt blev
kaldt af alle, kunne fortæIle Og hun gjorde det gerne, især
bibelhistorie og de gamle sagaer. Hun havde så meget godt i arv
fra sit barndomshjem i Brøndbyvester præstegård, som hun følte
pligt til - og også evnede at give videre.
De rige stunder ved ildstedet i ”Arnestuen”, hvor Augustamor
helst ville sidde og fortælle, vil aldrig glemmes af dem, der har
oplevet det. Hun var ofte på ”Skibelund Efterskole” og i Sønder-
jylland for at fortælle for unge og ældre. Der kom mange
højskolefolk og kunstnere hos dem. Joakim Skovgaard var deres
gode ven og boede jævnligt på ”Lille Veum”.
De var med, da frirnenighedspræst Niels Dael i 1909 begyndte
det grundtvigske arbejde på ”Liselund” ved Slagelse. Ved 25-
års festen på ”Liselund” talte forstander Holger Begtrup, Frederiksborg
Højskole også om dem og sagde:  ”Augusta Pedersen,der med sin ejendommelige åndsklarhed talte uforglemmelige ord, og hendes mand, den ædle Anders Pedersen, som trolig
hjalp til med den ydre ordning”.
Deres to små piger døde, - den ene under fødslen, den anden
knap to år gammel. De holdt begge så meget af børn, og havde
senere tre plejebørn, Signe, Dagmar og Eli. (Vi, som da var
børn, kaldte Anders Pedersen for "Bedstefar".).
Deres gravsted er på kirkegården ved Brørup gamle kirke ved læbæltet mod nord. De havde selv valgt stedet ”fordi det var det mest ydmyge sted.”
1 barn: nr. 87