Denne hjemmeside bliver ikke færdig så længe, der bliver født nye medlemmer af familien Busck.
Hjælp med at udbygge siden. Send familie-relation, navn og adresse på medlemmer af familien Busck til

gunni@humleby.dk.    Skriv "Busck-familie" i emnefeltet.

Gunni Busck,
Carstensgade 40,
DK1770 København V.
Tlf. +45 53 53 19 70

Hjemmesiden bygger på "Bogen om slægten Busck" - udarbejdet af Ria Gravsholt Lervad (født Busck) og Leif Busck Jensen. Bogen blev udgivet af Arnold Busck i 1975.

(Tal ud for familiemedlemmers navne følger bogens nummer-orden).

1
1. slægtled
Ole Andersen Busck, født ca. 1700 død 1775 (i en alder af 75 år) i Springgaden (Trinitatis).
Hjulmagermester, gift med
2 Charlotte Amalie Matthiasdatter, født 1716 i Pilestræde (Skt Nicolaj) datter og ældste barn af Hjulmand i Springgaden Mathias Petersen og hustru Kirstine Marie Pedersdtr. Charlotte Amalie døde 1791 i Springgaden (Trinitatis).


Slægten Busck stammer fra Skåne, idet den første vi ved noget om, er Ole Andersen Busck fra Skåne, gift med Charlotte Amalie Matthiasdatter. Ole Andersen Busck fik borgerskab som hjulmand i København år 1733.
I 1739 købte Ole Andersen Busck en grund i København
Københavns Skødeprotokol 1738-39, Fol.236. Mandagen d. 19. January 1739.
No.3. 1½ rd. 1738.
"Jeg underskrevne Henrich Becker, hans Kongl.May'ts Livskræder, Kiendes og herved vitterlig giør, at jeg haver solgt og afhændet til Mester Hiulmand Ole Andersen et stykke af en Grund i Springgaden No.17..."

Ole og Charlotte Amalie blev gift 1733 i Trinitatis (forlovere: Anders Petersen og Mathias Petersen Hjulmand). De fik ca 13 børn, hvoraf flere døde kort efter fødslen.
Her i Springgaden no. 17 er tre af deres børn: Matthias, Peter og Anna født.

Fra ca 1752 er Ole Andersen B stadsløjtnant.

I 1788 sælger Ole Andersen Busck's enke ejendommen til sin ældste søn:
Københavns Skøde- og Panteprotokol Nr. 27 (1788), Fol.481. Mandagen den 30. Junii, 1788.
No.42 C.7. 20¼ Rd. 1788.
"Jeg underskrevne Charlotte Amalie, afg. Hiulmagermester Ole Andersen Busk's Efterleverske med Laugværge kiendes og og hermed vitterliggiør at have solgt og afhændet med mine Børns og Arvingers Samtykke, da jeg efter Kongelig Tilladelse sidder i uskiftet Boe, fra mig dem og Arvinger, ligesom jeg herved sælger, skiøder og afhænder fra mig, dem og Arvinger til min Søn Hiulmagermester Mathias Olsen Busck her i Staden og hans Arvinger den mig i følge Skiøde af 10. Julii 1738 til benævnte min afdøde Mand, som er læst ved forrige Bytings Ret her i Staden den 19. Jan. 1739 tilhørende og udi Rosenborg Qvarter i Springgaden No.17 beliggende Gaard..."
Underskrevet: Charlotte Amalie Sal. Busch.  P. Busch  Anna Sal. Johan Schaae Smidt fød. Busch...

1. slægtled
Ole Andersen Busck (? - 1788)

2. slægtled
Matthias Olsen Busck (1739 - 1802)
3. slægtled
Gunni Olsen Busck (1765 - 1821)
En tidligere Busck-familie-side
(med en adresse, der ikke længere findes – "hjem.get2net.dk/gunnibusck")
tog udgangspunkt i fiskeskipper Gunni Busck født den 27. marts 1875 i Bovlund i Sønderjylland, død den 7. august 1936 i Aarhus.
Gift med Asta Engberg (1877 - 1968).
En nyere udgave af denne hjemmeside finder du her:

Asta Engberg - Gunni Busck

Steen Busck har til hjemmesiden skrevet følgende beretninger:

Præsten Gunni Busck 1798-1869 (57 s.),

Johannes Busck, tømrer, landmand og idealist 1841-1916 (58 s.),

Asta og Gunni Busck, en fisker og hans kone 1875-1936 (68 s.) samt

Bunde Refslund, Johannes Busck og Hans Andersen, to sønderjyder og en sjællænder i kamp for danskheden (36 s.)