Brev fra 14-årige Gunni til forældrene før,
han for første gang skal til søs


Gunni er første gang hjemmefra for at komme med galeasen "Fremad" af Faxe. Gunni kalder den for en "forandafter-skonnert". Skipperen er Jens Larsen fra Stevns, som har lært Gunnis far, Johannes, at kende på Vallekilde Højskole. Gunni skal være kokkedreng ombord, selv om han aldrig har lært at lave mad.
Men først skal skibet gøres klar, og rigningen skal tjæres. Det er beskidt arbejde men nyttigt at lære for en vordende sømand, mener Jens Larsen. Det er september 1889, og Gunni lider af hjemve, men han er på den anden side også utålmodig efter at komme til søs.

Højskolehjemmet i Vejle, Søndag formiddag, Septbr.1889.

Kjære Forældre !
I dag er det jo Søndag, og da lovede jeg jo at skrive.
Jeg bor alligevel på Højskolehjemmet og ikke hos Lintner (eller hvem det var, Jens Larsen var hos) for han er flyttet hen til den anden Mester og bor der helt privat, men det gør da heller ikke noget, for jeg er her ikke alene. Den anden karl nede fra Stevns kom her nemlig helt uventet den dag, da jeg kom, og så vidste Jens Larsen ikke, hvor han skulle gøre af os uden på Højskolehjemmet, men her har vi det da også udmærket, vi deler kammer og seng sammen. Det er et lille rart kammer og seng med fjedermadras.
I kan ellers tro, at jeg synes godt om Jens Larsen, og da ikke mindre godt om den anden karl. Ja, det er synd at sige, at Jens Larsen var for rask på det, i al fald efter, hvad jeg kender ham. Den anden hedder Lars og er meget raskere på det. Han er 21 år og har været i England nogle og tredive gange, men ellers har han ikke været længere borte end i Frankrig, England, Norge, Sverige, Rusland, Tyskland og Danmark.
Det nye skib hedder "Fremad" og er en forandafter skonnert. Det skrider godt fremad med den nu, men før om en måned bliver den da nok ikke færdig. Her er næsten intet at bestille, men nok at lære. Styrekunstens hemmeligheder har J.L. lært mig. I går blev vanterne færdig, og masterne også så godt som. Naturligvis er det noget grisen, og hænderne har da allerede begyndt at blive sorte, men det er dog alligevel noget helt andet end at ligge og luge o.l.
Lars har en mængde udskårne sager, hvoraf det kønneste er et kohorn, som han har skåret en hel mængde navne og figurer på, og på alle hans knive og piber o.l. er der udskåret mange ting, det gør han i sin fritid isteden for at gå i land.
Til daglig går jeg i mit næstbedste tøj her på Højskolehjemmet, og ned til værftet. Dernede har jeg så det gamle tøj liggende (de bukser af Karen Moltesens og den gamle trøje) Men et par sejldugsbukser og en bluse ville være bedre til tjæren, blusen kan mor vel sy, helst af mørkt tøj, og bukserne kjøber jeg så i dag. Eftersom jeg er på H.S.H. behøver jeg vel ikke give J.H. pengene i forvaring, men skal jeg alligevel, kan jeg jo, når jeg får de fra Kjøbenhavn.
Blot uret nu snart vil komme, vi har nemlig ingenting at stå op efter om morgenen.
Nu må I have farvel og en kjærlig hilsen til Jer alle fra eders
Gunni.
Jeg er udmærket tilfreds med at være her, en bedre nand end Jens Larsen kunne jeg vist aldrig være kommet med. I siger vel så J.L. adressen.

Vejle den 12te september 1889.

Kjære forældre ! Tak for brevene og pakken, uret gik endnu da jeg fik det, tøjet har jeg jo også udmærket brug for, da de her bukser jo er noget korte. Tvebakkerne derimod var noget tørre af rejsen. At rejse til Rødding og Bovlund i dag syntes hverken J.L. eller Jeg om, så var det jo slet ikke til nogen nytte, at jeg kom her til Vejle, her er jo nok intet videre for mig at gøre, men altid noget at lære, og desuden kom jeg jo så heller ikke til at være her, når skibet løb af stablen.
Men når skibet er færdigt, varer det nok en 4-5 dage, før vi sejler, og så kunne jeg jo tage til Bovlund, så kom jeg ikke om efter Eskelund, men det kunne så blive en anden gang. Der var jo meget jeg ikke fik skrevet om i Søndags, men jeg var ikke rigtig oplagt til at skrive.
Rejsen herover gik jo godt, der var en hel del jyder med skibet og nogle af dem var da også søsyge. Jeg så efter Skovly og tror nok også jeg fandt Rand skov, men det var jo så langt borte, at man ikke kunne se det tydeligt, men Æbleøen kom vi lige forbi og ved Fakkegrav kom en båd ud til "Brage".
Hans Kristian er så umådelig flink, han giver mig sukker og æbler og hjælper mig til at kjøbe i byen, hvad jeg mangler og tager sig næsten at mig i et og alt. Butikken er lige under Højskolehjemmet, så han er heroppe mange gange om dagen og holder lidt kommers med pigerne. Her på Højskolehjemmet er de så flinke alle sammen.
Forstanderinden hedder Andrea og er vistnok sønderjyde, hun er flink mod os og pigerne ligeså.
Vi lever godt her, og fersk suppe får vi næsten hver anden dag.
Det er skam kedeligt, Mor at du ikke har lært mig at lave mad. J.L. spurgte mig om det den anden dag, og der er tale om at jeg skulle have et kursus i madlavning hos Andrea.
Jeg vilde jo gerne have været til Rødding, men dette her er nu noget man ikke godt kan lade gå fra sig. Jeg skrev vist i søndags at J.L. var meget sindig på det, men det er vist kun, når han har tid til det, for i søndags var jeg med ham og nogle andre ude at sejle, det blæste temmelig stærkt, og vi krydsede lige mod vinden, men så snart der rar noget at gøre, så var der rigtignok fart i ham.
Han er nok en ægte sømand, jeg kan bedre og bedre lide ham.
I går aftes gav jeg ham de 20 kr.
En forandafter skonnert har ingen ræer, den er heller ikke så stor som en rigtig skonnert, men ellers ved jeg ikke rigtig hvordan den er. Det kan I få at vide en anden gang.
Her har været så mange skibe i havnen: Norske, Svenske, Danske og Hollandske. De sidste er dog nogle løjerlige kasser at se til, men de er meget renlige.
De sidste dages vestlige vind har tømt stærkt i havnen, men nu til morgen, da vinden igen kom fra øst, begyndte der igen at komme skibe, en del er kommet ind, og lidt ude i fjorden ligger en stor hollandsk bark på 200 tons (Fremad er på 40 T), den kommer vist ind i havnen i morgen.
Nu må I have farvel for denne sinde.
Hils Karen og Bunde, og sig Ingeborg tak for brevet, og så være I selv kærlig hilset af eders
Gunni. Hils Julius Hansen og sig ham tak for hilsnen på Adressebrevet.
Det er vel en bluse ligesom Johannes Bojsens du syr til mig og ingen trøje?

Højskolehjemmet i Vejle. Mandag aften 14/9 - 89.

Kjære forældre! I dag har det jo igen regnet hele dagen, og humøret har været noget trykkende.
Jeg faldt selv i eftermiddag og forvred mit knæ eller sådan noget lignende, så jeg har vanskelig ved at gå. Nu skal vi se om det ikke går over i nat.
I fredags ville vi sætte det forreste spænd vanter noget strammere for at få det lige ned de andre, men der kom alt for stor kraft på - dobbelt tallie i begge sider. Og da det er jernrigning som ikke strækker sig, kom der jo et forfærdeligt tryk på kindbakkerne (de klamper, der sidder på begge sider af masten for at holde vanterne nede) så de flækkede ned igennem skønt de er halvanden tomme tykke egeklamper, så masten var nødt til at komme ned igen. Den skulle så været ned og op igen om Lørdagen, men da blev det regn hele dagen. Nu i dag kom den så ned, midt i regnen, så vi blev jo godt våde. Den mast vil nok sinke rejsen en dags tid.
Det er ellers bestemt, at "Fremad" skal løbe i vandet fredag eller lørdag, og at vi skal sejle tirsdag eller onsdag i næste uge, men regnvejret vil vel nok sinke lidt.
Ja, det er skammeligt, det bliver så langt hen i måneden, de 30 kr. går jo i kostpenge alene, men ved det jeg fik 10 mark af mølleren og tøjet og de 4 mark af oldefar og oldemor, så bliver det vist en 12 kr. (?) tilovers til oljetøj og en islandsk uldtrøje - mer behøver jeg vel heller ikke nu.
Først rejser vi så til Stevns for at få den assureret, og en af mestrene sejler vist med for at den kan være godt bemandet hvis det bliver storm, for gik den under på den rejse, så så det galt ud for Jens Larsen.
Jeg fik brev fra Fanny og Frederik for et par dage siden. Sengetøjet har vi ikke hørt noget til endnu, Men det kunne man vel heller ikke vente.
Uret har gået godt hele tiden endnu, jeg har købt et lille kompas, for 25 øre.
I denne tid er jeg ved at tegne et kompas for rigtig at lære alle navnene.

Tirsdag morgen.

Det gik ikke over i knæet i nat og jeg er derfor bleven herhjemme, når butikken åbner, skal jeg ned til Hans Kristian for at få noget Kamfersprit til at gnide knæet med. Jens Hansen kommer vist herop engang i formiddag for at se, hvordan det går.
I forgårs, Søndag, var Lars Jensen og jeg i Jelling sammen med en snedkerlærling derfra, som går i lære her i byen og logerer på Højskolehjemmet. Jeg fandt så også Laust Prebensen, og han viste mig omkring i byen og på det nye seminarium.
Vi var oppe på begge højene, og her er et par blomster fra hver høj, de kønneste er til Ingeborg. Derpå var vi inde på kirkegården og så runestenene, på den største, den Harald lod sætte for sine forældre, er det første Kristusbillede, der er fundet i Norden, indhugget.
Vi morede os godt og gik ikke fra Jelling før kl. 8 en halv, og da vi var kommet halvvejen, kom J.L. og Maren ud mod os.
På lørdag skulle her have været Høstfest, Men der bliver alligevel ingen, men det kan være, der bliver et lille "løbe-gilde", når skuden løber i vandet.
I går for otte dage siden var her efterårsmøde, og vi var da med alle sammen.
Har I været i Vallekilde?
Nu har J.L. lige været her. Han mente, jeg helst måtte blive hjemme. Nu længes jeg rigtignok hjemefter. Men når vi endda først kommer ud at sejle - for at gå her og tænke på, at man hver dag næsten øder 1 krone, det holder jeg ikke af. Havde jeg vidst, det havde varet så længe og der var så lidt at bestille, så var jeg skam blevet hjemme ihvor stor lyst jeg så havde til at komme herover.
Til efterårsmødet traf jeg Graa og Matias, Gerda er jo ikke rask, hun går med stokke. Jeg har ikke været ude hos dem endnu, men jeg har været på vej forrige søndag. Men da jeg og den anden dreng jeg fulgtes med, kom udenfor byen syntes vi, det var lige et kønt vejr til at ro i, så vi gik ned til havnen og lånte en båd, og så øvede vi os i at ro næsten hele eftermiddagen.
Når vi skal have sejlene bjergede, behøver vi ganske rigtig heller ikke at gå tilvejrs, for vi gør det fra dækket.
Jeg skal nok vogte mig for romaner, men jeg tror heller ikke at man, selv om der intet er at gøre, sådan kan sætte sig hen og læse.
Når vi nu kommer ud at sejle i storm og ondt vejr, så er jeg vis på, jeg aldrig vil være bange før min egen skyld, men desto mere for Jeres derhjemme, især mor, som jeg nok kan tænke mig vil være bange, når det stormer. Men jeg skal nok sende brev afsted hver gang vi kommer i havn.
Da jeg skrev, at jeg ikke havde givet J.L. pengene kunne jeg nok mærke (i det næste brev jeg fik) at I troede, det var fordi jeg selv ville have det mellem hænderne, men det må I endelig ikke tro, det var bare fordi jeg ikke rigtig vidste, hvordan jeg skulle komme afsted dermed. Det kan I vist ikke forstå, men det kan jeg så næsten heller ikke selv, men i så henseende er jeg alt for undseelig - eller hvad man skal kalde det - af mig.
Nå ja, nu har jeg egentlig ikke mere at skrive om. Hils derfor dem alle, Julie og Johannes, også fra pigerne her på hjemmet. Johannes skal have så mange tak for brevet og billedet, nu skal han jo så være landmåler. Hils også Karen og Bunde og Naja, det bliver morsomt at se hende løbe omkring, når jeg kommer hjem i vinter, hils også faster Mally, hvis hun er der endnu. Jeg tænkte næsten, de havde rejst over Vejle.
Now goodbye og en kærlig hilsen til jer selv fra eders Gunni
Jeg kommer vist ikke til Skovly, hilsen fra Laust Prebensen.

Vejle, mandag aften i september 1889.

Kjære forældre! Nu i formiddags mente Jens Larsen, det var bedst jeg kom til doktoren ned mit knæ, og han erklærede så heldigvis, at der ikke var noget rigtig galt, jeg skulle blot ligge med blyvandsomslag over knæet om natten, så skulle det nok fortage sig i løbet af et par dage. Jeg kan ikke sige andet, end at jeg blev meget glad, da jeg hørte, der ikke var noget tilfejle, for det ville rigtignok krave været kedeligt, nu vi lige skal til at sejle. Ellers var bestemmelsen, at jeg skulle været til Vamdrup, hvis der havde været noget tilfejle, og så været til Bjert til det var ovre.
For en uges tid siden var jeg i theatret og så Jakob von Thyboe og Grisen. Den sidste har Johannes Bojesen jo snakket så meget om, om de folk, som fik samlet en hel masse penge sammen i en pengegris, som de så slog i stykker og rejste til Paris for pengene - det kan du da nok huske, Julie.
Jakob von Thyboe var også udmærket morsom at se, så jeg morede mig nysselig især da Hans Kristian betalte for mig.
Lørdag aftes var der jo så et lille "løbegilde" og Jens Larsen fortalte da, blandt andet, hvorfor "Fremad" var kommet til at hedde sådan. Det var efter det sidste vers i "Fremad er verdens vilde røst", som jo lyder: "Derfor kun fremad i Jesu navn, så går det og hjemad tillige, da er hver glæde og hvert et savn et trin på vor himmelstige". Det vers syntes han og Trier med så godt om, og da navnet Fremad jo også kunne passe i anden henseende f.eks. at den kan komme hurtig gennem vandet, så kom den til at hedde sådan skuden.
I går var her også et lille "løbegilde" på Højskolehjemmet (det lørdag aften var jo kun for arbejderne). Vi fik punch og småkager, og der udbragtes en hel del skåler og blev holdt taler, hvoraf nogle kunne være grinagtige nok, men der blev også ført en meget lærerig diskussion om søfolk og sølivet, som jeg kunne have lyst til at fortælle jer. Her var nemlig en seminarist fra Jelling, der er forlovet med en af pigerne på "hjemmet" (Anna), han har været jorden rundt adskillige gange og har faret med alle slags skibe, så han kan rigtignok fortælle.
Nu kan jeg ikke mere denne gang, Jens L. er vist også dernede og vil læse højt, derfor må I have farvel.
Fortæl mig lidt om Nya, når I skriver igen, det er så morsomt at høre om hvad I sådan bestiller, vil Bunde og Karen skrive lidt til mig, så skal de have mange tak.
Nu kærlig hilsen til jer alle
fra jeres Gunni.

Vejle, sent om aftenen.

Kære forældre ! Endnu er vi ikke kommet afsted, men i morgen skal vi, hvis vinden tillader. I dag mønstrede vi. På toldboden eller hvor det er. Vi rejser først til Aarøsund eller hvad det hedder, den nærmeste tyske havneplads, der er her fra Vejle. Det er blot for toldens skyld, ankrene og ankerkæderne har J.L. nemlig købt på udførsel, så de skal først til en tysk havn, han slipper på den måde for at betale told af dem, jeg ved endnu ikke rigtig sagens sammenhæng. Fra Aarøsund sejler vi så igen så snart toldvæsnet har været ombord og vi igen er blevet udklareret. Det hele tager vist kun en 2 timers tid, derfra sejler vi så lige til Faxe, og min adresse bliver altså dertil, som I vil se på den anden side. For nogle dage siden var J. L. ved at få en fragt til Aalborg med salt, men det blev ikke til noget. Da vi havde drukket the i aften, var vi nede med vores tøj, og det var bestemmelsen, at vi skulle have ligget dernede i nat, men det blev ikke til noget. Hvis nu vinden bliver sådan i morgen, så vi kan komme afsted, så skal vi have travlt fra morgenstunden af med at tage ballast ind og gøre klar til at lette. Hvis det bliver stille vejr, så kan vi ikke sejle, men er vinden heller ikke imod, skal vi varpe os ud. Nu må I ikke vente for længe med at skrive, Jeres brev kommer måske til Faxe før os, men det gør jo heller ikke noget, så får jeg det så snart vi kommer i havn. Hvis vinden står mellem syd og nord - nord-ost, kan vi ikke komme ud af havnen. I fik vel brevkortet i mandags? Ja, nu får I ikke mere denne gang, for det er meget sent, kl. er 2, derfor godnat og en kærlig hilsen fra eders Gunni.
GUNNI BUSCK,
Skonnert "Fremad" af Fakse,
Capt. J. Larsen,
adr. Havnekontoret, Fakse Ladeplads.

Fredag Morgen.

Sådan er min første adresse, når vi sejler fra Fakse får I jo den næste at vide. Jeg vil jo gerne have de bomulds underbukser, for de andre er noget kolde. J.L. og L.J. går også med uldne underbukser, også for det meste med to par andre bukser på, at sige, når vi er nede ved skibet. Jeg ville også gerne have den skjorte sendt, for tre er for lidt, når vi bliver våde, og vi ikke kan få dem tørret igen. Nu er der vist ikke mere denne gang, derfor farvel og hilsen til jer alle fra jeres Gunni hilsen fra J.L. Søfartsbog og køjeklæder har jeg fået for længe siden, alt er i orden.

Lørdag eftermiddag.

Vi kom ikke afsted i går alligevel, skønt vinden var så man egentlig kunne dersom det skulle knibe. I dag kommer vi vist heller ikke afsted, for nu er vinden imod, men i overmorgen håber vi at komme afsted. Jeg sidder nede i lukafet og skriver dette, jeg sidder på den ene bænk, med en tobakskasse over knæet, hvorpå papiret ligger, så det er ikke så sært, det bliver noget kludreri. Vi har ellers et lille bord hernede, men det sidder J.L. og skriver ved. Grunden hvorfor jeg ikke har sendt dette brev afsted før er den, at J.L. jo ikke bestemt ved, hvor vi skal hen før lige på slutningen, sådan er det så tit. I næste brev skal jeg fortælle jer, hvordan vi har det indrettet her. Papir og konvolut er godt snavset, for jeg har gået med den i lommen, og da jeg har sat frimærke på, synes jeg ikke, jeg vil tage en anden konvolut.
Nu er papiret fuldt, derfor farvel eders
Gunni.
Nu er vinden sådan, at vi vist lige kan knibe os ud af fjorden.

Vejle igen.

Det er snart længe siden, jeg fik brev fra jer, og det er mest for at høre fra jer, at jeg skriver igen i aften. I tror naturligvis, at vi er i Fakse, men skjæbnen synes at ville lægge alle mulige forhindringer i vejen for at vi kan komme her fra Vejle.
I fredags var vi jo klar til at sejle, efter at det havde trukket ud og trukket ud med at "FREMAD" skulle blive færdig, men så ville vinden kun være i øst, der blev den til Søndag middag for så at svinge ned til syd-syd-vest, så da kunne vi godt have kommet ud, men J.L. syntes det var sært at begynde en Søndag eftermiddag, og da der tilmed kom en pastor Hansen fra Balle, som holdt foredrag i Højskolehjemmet, så blev afrejsen opsat til mandag morgen.
Om aftenen var vi oppe på "hjemmet" og tog en rigtig grundig afsked med dem, da vi jo skulle sejle tidlig næste morgen.
Mandag morgen var vi tidlig oppe at se efter vinden. Men den var jo igen østlig, først tirsdag morgen var vinden god, og vi gjorde klar til at lette. J.L. gik lige en tur op i byen for at sige farvel, men da han så kom igen noget op på formiddagen, og vi var ved at trække "FREMAD" over til den anden side af havnen - det var vi nemlig nødt til, da vi lå på den nordre side - og vinden var sydlig, så kom forhindringen i form af en stor damper, der kom et stykke ude i fjorden. Vi måtte så blive liggende, til damperen var kommet ind, eftersom sådanne skibe ikke altid kan styres sikkert, og indløbet til havnen jo kun er meget snæver, så det kunne godt være hændt, at han var løbet mod os, idet vi sejlede forbi ham.
Men nu var samme damper hårdt lastet, og det var lavvande, så den kørte fast og kunde ikke komme længere, skønt der var en anden lille damper her fra Vejle ude og hjælpe. J.L. var imidlertid gået i land, og der kom han til at snakke med Kaptajnen ude fra damperen, og de blev enige om, at vi skulle gå ud og tage en ladning ind for at lette den. Vi var så derude og fik en ladning af det kul, som dampskibet, der hedder "TENTO" og er fra Kristiania, var ladet med. Vi tog derud ved middagstid og var inde hen ad 6 en halv, så ladningen gik hurtig for sig, vi blev trukket både ud og ind af førnævnte lille damper, så vi har ikke sejlet rigtig endnu.
Det er jo kedeligt, at den første ladning blev kul, det synes J.L. også, men grunden hvorfor han gjorde det var nok også den, at han håber at få en ladning salt her fra Vejle, men det ville vare et par dage, før det kom i orden. Vi kan ikke få kullene losset, før damperen er færdig, så det vil jo vare et par dage, før vi bliver færdig til at sejle igen, så jeg kan vist godt få et brev fra jer, før vi sejler her fra, hvis I skriver, så snart I får dette her.
I kan også tro, jeg længes efter at høre fra jer, og da det godt kan vare længe, førend vi kommer til Fakse, så synes jeg ikke, jeg kan vente så længe med at høre fra Jer. Især da det brev, I skrev til Fakse bliver noget gammelt, inden jeg får det.
Ja, skriv nu endelig til mig. I kan godt adressere det til Højskolehjemmet som før. Jeg tænker næsten, I får dette i morgen eller i hvert fald i overmorgen, når I så sender brev afsted i overmorgen med 6-toget, så har jeg det nok lørdag, før tænker jeg næsten heller ikke, vi kommer herfra, selv om også vinden er god.
Jeg synes godt om livet ombord, at sige, når jeg ikke længes, men det gør jeg lidt nu, mer end da vi var på Højskolehjemmet, det kommer vel sagtens af, at her er så meget, man skal vænne sig til, før man føler sig rigtig tilpas, det tror jeg da.
For det første spiser vi akkurat ligesom sjællænderne - og sådan er der så meget. Men det er som sagt kun når jeg tænker på Jer hjemme, at jeg ikke er rigtig tilfreds, for ellers synes jeg godt om det hele.
Jeg skriver med en blækstift, fordi en dreng på Højskolehjemmet har fået mit penneskaft i stykker. Lars har nok et penneskaft, men han har ingen blæk, og J.L. bruger selv sine sager.
Mit sidste brev var vist ikke tilstrækkelig frankeret, det kom jeg først i tanker om bag efter.
Vi har to kahytter her som på alle skibe, en i bagenden, som er til kaptajnen, og en henne for, som kaldes lukafet til mandskabet. Lukafet her er efter forholdene stort, men her er skam alligevel kun lille plads, især da komfuret også er hernede, det skal jo ellers stå oppe på dækket i kabyssen, men skal være hernede nu, for at vi kan få varme.
Vi har kun et helt lille bord hernede, det sidder fast til væggen i den ene side, ellers ser her omtrent sådan ud


Ja, det er ikke nemt at hitte mede på, men når jeg kommer hjem, skal I nok få det rigtig at vide. Henne i kahytten er der lidt mere plads, der spiser vi også for det meste.
Men jeg får ikke skrevet mere, for brevet skal på posthuset, inden de lukker, derfor farvel og kærlig hilsen fra eders
Gunni.
Skriv så endelig, så snart I får dette brev.
Nu skal I da også høre, hvordan vi spiser ombord. Vi har fået fersk suppe, hvidkålssuppe og sødsuppe. Hver gang vi koger, koger vi til en tre gange. I dag fik vi hvidkålssuppe igen, den lavede jeg, ellers er det Lars J., som laver det andet, for jeg må jo se det engang, før jeg kan det.
Klumperne i den ferske suppe bliver lavede af hvedemel og rørt ud i vand med et par æg imellem. De er noget stive og hårde, men når bare vi kan tygge dem, så er det mere end godt. Man skal nok blive vænnet af med at være kræsen. I skal bare se, hvor jeg kan spise alting, når jeg kommer hjem, både finker, fedt kød og flæsk, ja alle slags, bare det er til at tygge.
I kan skam tro, jeg glæder mig allerede til de sorte pølser af grisen og overhovedet til al den slags mad, som mor og Ingeborg og Julie laver, for den er alligevel bedst. Jeg kan også bedre lide maden hjemme end den på Højskolehjemmet i Vejle, skønt den var god.
Æggekage har vi også fået engang, den blev lavet på en meget simpel måde: Først blev panden fyldt med flæsk, efter at det var stegt og fedtet hældt fra, kom der nogle æg ovenpå - og så var den færdig. Sommetider får vi også varm aftensmad; Stegt kød med et par løg imellem.
Om morgenen får vi kaffe med en eller to rundtenommer franskbrød til, til frokost får vi fedtebrød med en spegesild eller noget kød til. Til the får vi ligeledes fedtebrød at begynde med og et stykke smørrebrød ned ost på til theen.
Når vi er ude at sejle, spiser vi når vi bedst kan få tid dertil, og kaffe drikker vi så flere gange om dagen.
På søndag skal vi ordentlig have gjort rent, for i disse dage får jeg hverken vasket af i kahytten eller lukafet, jeg skulle også gerne se at få vasket skjorte og min islænder. Jeg vil i tur med at vaske lidt tiere, for jeg får det ikke rigtig rent, når jeg har så meget. Det går udmærket med madlavningen - jeg er vist snart udlært!
Så håber jeg snart at høre fra Jer.
Med de kærligste hilsner fra Jeres
Gunni.

Denne side forfra