Ingeborg, og Ria.

Kattegattet, søndag eftermiddag den 24ende...(den 24. november 1889)

I morges hen ad 9-tiden sejlede vi fra Varberg. I begyndelsen krydsede vi ud, men da vi var kommen en halv kvartmil fra havnen, blev det vindstille, og vi drev ind mod kysten igen, det varede dog ikke ret længe, før det luftede lidt op fra S.O.
Nu lægger vi S.S.V. an, men det går kun småt, for det blæser kun lidt. I går fik jeg en islænder, og i går aftes fik jeg brev afsted til Karen. Ved udsejlingen fra Varberg fik jeg kysten rigtig at se, den består næsten af bare sten, især er den lille ø, hvorpå fyret står, ligesom een stor sten at se til.

Vejlefjord, torsdag aften d. 28. november

Søndag aften, da vi var kommet noget udefter Anholt til, begyndte det at blæse op til en lille storm fra syd, og sejlene blev derfor rebede, det varede heller ikke længe, før det blæste en hel storm.
Fremad dyppede næsen, så vandet stod ind over det opstående. Engang, jeg stod henne for og så på Lars, der rebede klyveren, kom der en sø og slog ind over svineryggen og overskyllede mig, så jeg fik træskostøvlerne fulde af vand, og lidt efter gik jeg så ned i lukafet for at få et par tørre strømper på, men jeg var naturligvis dygtig søsyg og kunne ingen strømper finde, uagtet der lå et par lige ved siden af mig på bænken. Jeg kastede op i svære måder, snart på dækket og snart på gulvet. Jeg fik ingen andre strømper på, men kom heller ikke op på dækket, jeg blev liggende på bænken med hovedet på en bunke skidentøj og var så dårlig, så jeg hverken kunne det ene eller det andet.
Sådan blev jeg liggende til kl. 12 omtrent, da kom Lars Jensen ned, og da han så, at jeg sad der endnu, sagde han, jeg skulle gå til køjs og få lidt varme i kroppen.
Jeg begyndte også så småt at trække tøjet af, men det gik kun småt, til sidst fik jeg dog det meste af og kom i ind køjen. Hele lukafet var da sjaskende fuld af vand, som kom ned henne ved røghatten, og det der kom ned ved dækslydsene. Inde i køjen var der dog nogenlunde tørt omend ikke helt.
Da jeg så først var kommen ind i køjen, kom jeg ikke ud af den igen før middag næste dag, da jeg stod op og gik op på dækket.
Stormen var lige hård, og vi havde da heller ikke flere sejl oppe end klyver og storsejl, begge rebede.
Jeg var så oppe det meste af eftermiddagen, jeg spiste noget mad, men det kom straks op igen, jeg lå på bænken i kahytten og var meget dårlig, lidt kaffe fik jeg dog kogt.
Kl. 5-6 kom jeg til køjs igen og kom op næste middag. Stormen var da lige hård, men vi var ikke længere oppe under Anholt, som vi ellers havde været under hele stormen, vi var nede ved Sjællands nordkyst, omtrent ud for Gilleleje, og da stormen var lige hård, drejede vi ind i sundet for at gå til ankers.
Jeg havde omtrent søsygen overstået, jeg fik gjort fyr på, lavet æggekage, og kogt kaffe. Jeg fik set godt på Kronborg, Helsingborg og hvad mere, der er.
Det var meningen, vi skulle været ned til København. Men da vi måtte krydse os frem, blev det for sent, og vi gik til ankers ud for Rungsted omtrent kl. 11.
Så gik jeg vagt hele natten, medens Jens og Lars fik sig nogen søvn, som de hårdt trængte til, da de kun havde sovet meget kort de sidste to døgn.
Den næste morgen kl. 6 kom jeg til køjs, og da jeg kom op igen hen ad middag, sejlede vi forbi Kronborg og ud i Kattegat igen.
Stormen var stilnet af, da vi sejlede ud af Sundet, og den nat, vi lå til ankers, var det dejligt stjerneklart vejr. Hen ad morgenstunden var vinden blevet lidt østlig, så vi kunne komme ad Vejle til.
Vi sejlede så hele dagen vestpå for en let brise udfor Kronborg og Gilleleje igen, men da natten kom, blev det helt stille, og vi var ikke kommet længere end ud til Hesseløen udenfor Isefjorden.
Der lå vi så og drev den første del af natten, sommetider kom der en lille luftning. Men ellers var det helt stille, vi var kommen ind i Dampskibs-ruten, og den ene damper for os forbi efter den anden.
På een gang, da jeg passede roret (Lars var til køjs og Jens blev nede i kahytten) blev det helt mørkt, så jeg ikke kunne se hen til fokkemasten. Jeg kaldte Jens op, og han var også forundret over det. Imidlertid blev det mørkere og mørkere, så man knapt kunne se stormasten fra halvdækket, og samtidig med begyndte det at sne. Jens var bange for, at vi skulle få en snebyge med blæst, og jeg var derfor henne og purre Lars.
Det sneede da stærkt uden dog at blæse, i et øjeblik lå der tommetyk sne på dækket.
Da vi kom til at se op i rigningen så vi, at mastetoppen var ligesom gloende, det var elektrisk lys, der sommetider - men yderst sjældent - kommer i riggen. Hverken Jens eller Lars vidste noget om det. Lars havde kun set det een gang i Nordsøen.
Snevejret hørte op lige så hurtigt, som det var kommet, men det bragte ingen vind, som vi havde håbet.
Vi fik os så en skvat kaffe og en bid brød, og så gik jeg til køjs hen ad kl. 1.
Da jeg blev purret næste morgen kl. 7, var vi kommet over til Sejrø.
Sejrø fyr havde vi på bagbord og Hjelms på styrbord side.
Da vi var kommen lidt længere frem, og det blev rigtig lyst, kunne vi se Vejrhøj, det var kønt vejr og god vind, og vi fik derfor vore topsejl op, de hjalp godt, og vi skummede ordentlig afsted med en lille damskibsfart, så det varede ikke længe, før vi var omme under Samsø. Der begyndte det at blæse noget hårdere, så vi måtte have vore topsejl ned igen, men vi løb alligevel med en ordentlig fart, og da vi var halv bidevind, fik vi en del vand over igen.
Men jeg var nu blevet søvant af stormen, så der var ikke tale om søsyge hos mig, og jeg syntes da også, det var rigtig morsomt, uagtet det blæste en storm.
Da vi var kommet forbi Samsø og havde fået topsejlene bjergede, gik det rask efter Vejle til.
Ud for Ębleøen fik vi toldvæsnet ombord. Da vi sejlede ind i fjorden, holdt vi os tæt til nordsiden, og jeg fik Skovly rigtig at se, selve huset kunne jeg endda tydelig skimte bag træernes rand.
Kristian Eskesens, Prebens og nogle andre huse deropad kunne jeg godt kende og Oksendalsvej, Grevens banke og den kløft, hvor vi plukkede hindbær kunne jeg også godt kende tilligemed alt det andet langs kysten.
Rosenvold og Fakkegrav kom vi også tæt forbi.
Vi er ikke kommen ind til Vejle endnu, for vinden er ikke sådan, at vi kan løbe ind i renden, vi ligger til ankers en halv mils vej fra Vejle, i morgen skal vi vist trækkes ind af Falken.

Fredag formiddag den 29. november 1889.

I nat har det været hård frost, og i morges sneede det stærkt, så vi har dækket fuld af sne. J. og L. er ved at få det af nu. Vi er ikke kommen ind til Vejle endnu, men hvis vinden ikke inden aften er bleven sådan, at vi kan sejle ind, så bliver vi slæbt ind af Falken, der i morges gik ud på vildandejagt.

Vejle er helt forandret siger J. og L. som var roende derind i går aftes, sne og is overalt.
Hele kysten ser da også aldeles vinterlig ud, sne på jorden og rim i træerne. Kanske vi slet ikke kommer fra Vejle mer.
I dag koger jeg først suppe til middag, men jeg mangler noget grønt til en visk, vi havde en lille smule liggende, men det er skyllet overbord.

Vejle, lørdag aften den 30. november.

I går lidt over middag kom vi ind i havnen, og just som vi kom ind i havnen, blev det snevejr og blæst. I går aftes fik jeg mine Faxepakker fra mægleren.
På Højskolehjemmet var der brev til mig hjemmefra, fra Peder Moltesen, Julius Hansen og fra Bovlund, samt en regnkappe hjemmefra med lommerne fulde af et brev fra Frederik Nielsen, chokolade, kager og æbler med mere.
I dag har vi fået dækslasten losset og begyndt på lasten. Det er knagende frost endnu, bare i det øjeblik jeg vaskede mig, begyndte vaskelappen at blive stiv. I aften har jeg sendt brev hjem.

Vejle, tirsdag d. 3. november 89.

I søndags vaskede jeg mit skidne tøj, af hvilket jeg havde en hel del, formiddagen gik hermed, jeg var fri for at lave middagsmad, da vi spiste på hjemmet. Lars Jensen holdt en grundig rengøring i lukafet, her så også skrækkeligt ud efter de sidste dages sejlads.
Søndag eftermiddag holdt pastor Hansen fra Balle foredrag på Højskolehjemmet, J. og L. var oppe og hørte ham, men jeg var ude at løbe på skøjter hele eftermiddagen sammen med ham Adser Østergaard, Henrik Ravn og en del andre drenge. Frederik Hansen opvartede med kaffepunch, som han selv tilberedte på isen.
Vi løb på den side af fjorden, som går ind syd for havnen, og som tildels er tør om sommeren. Om aftenen var jeg oppe på hjemmet og fik mig et spil skærvindsel med de gamle whistkammerater.
I går mandag d. 2. november lossede vi hele tiden, det vil sige, jeg var da ikke med til det, jeg laver maden, fejer, vasker og hugger brænde o.l. I går aftes var Lars og jeg oppe på hjemmet.
I dag tirsdag har vi losset fra morgenstunden af og i dag bliver vi færdig, i dag er det også tøvejr, så hvis vinden er god kommer vi nok til at sejle i morgen eller overmorgen, sandsynligvis til Faxe, da Jens Larsen ikke holder af at sejle for meget, før Fremad er fuldstændig assureret.
I går kogte jeg hvidkålssuppe, så i dag har jeg kun at varme den. I dag fik jeg brev hjemmefra, og i går skrev til Bovlund.

Onsdag morgen, den 4. november 89.

I går blev vi færdige med losningen og fik forhalet over til vor gamle plads ved værftet, men det er frost endnu, så vi allerede har begyndt at tale om hjemrejse i tilfælde af, at det bliver ved med at fryse.
Nu for et øjeblik siden, mens kaffekedlen kom i kog, var jeg ovre ved Brage og fik at vide, at der om lørdagen gik en damper til Kalundborg.

Fredag aften den 6. november 89.

Nu har vi ligget her i en uge og har haft udlosset i 3 dage, men i morgen skal vi da også slæbes ud af en damper.
I dag har vi båret vand og tættet i køjerne, i går blev vanterne sat noget strammere, for de var bleven slække af sejladsen. Vi skulle egentlig have været slæbt ud af damperen i dag, men før damperen fik slæbt en norsk skonnert ud, blev det aften, så vi kom ikke afsted i dag.
I aften skal vi op på hjemmet igen, vi har ellers været der hver aften. I de sidste dage har jeg fået skrevet til Julie, men brevet er ikke kommet afsted endnu.

Lørdag middag 7. december 89.

I dag er vi heller ikke kommet afsted for i dag, da Jens var i land, blev der ham en fragt oliekager tilbudt til Uddevalla her fra Vejle, og så en fragt derfra til dansk havn, den ville han jo nok have, og i dag kommer der svar fra Uddevalla. Det bliver vel sagtens ikke andet end, at Faxerejsen bliver opsat en dag.

Vejle, mandag morgen d. 9. december.

Fragten til Uddevalla blev naturligvis ikke til noget, men det får vist værre følger end at opsætte rejsen til Faxe en dag, for i går morges, da vi skulle have været afsted til Faxe, var Falken gået på jagt og kommer ikke hjem før sent i aften. Nu i dag skal vi afsted, hvis vi kan komme det, men da det har frosset stærkt i nat, er isen vel nok så tyk, så vi ikke kan komme ud.
I lørdags aftes var Jens og jeg til koncert og bal i Venstres Vælgerforening på hotel Royal. Andrea Fogs Anna var i en sangforening, som gav nogle numre. Det hele sluttede kl. 12.
I går eftermiddag har jeg været ude og løbe på skøjter en times tid, man kan nu løbe langt ud på fjorden.

Tirsdag aften den 10. december 89.

I dag har vi gjort rent den meste tid på grund af tøvejret. I går blev det bestemt, at jeg skulle rejse hjem med Brage i morgen, men da det nu er bleven tøvejr, og der tillige er gjort bedre tilbud om Uddevallafragten, så skal jeg ikke rejse i morgen. I går skrev jeg hjem, at jeg snart kom hjem.

Lørdag aften, den 14. december 89.

De sidste tre dage har vi lastet oliekager fra morgenstunden og til sålænge, vi kunne se om aftenen. Jeg har været med at laste hele tiden og derfor været meget træt de sidste aftener. I aften er jeg sådan i ryggen, så jeg dårligt kan bøje mig. Det er godt, at det er søndag i morgen.
I går skrev jeg hjem, og i går fik jeg brev hjemmefra. På tirsdag bliver vi først færdig med lastningen, men vi kommer ikke herfra, før det bliver tøvejr, det tror jeg da ikke.

Vejlefjord, søndag aften den 18. december 89.

I formiddags kl. 10 sejlede vi fra Vejle, men da det var og er meget tykt, lagde vi os til ankers lidt udenfor Ankjærhage, og her bliver vi vel til i morgen. Vinden er ellers sydvest med stiv kuling, så det kunne ikke være bedre. I går aftes var jeg oppe og sagde farvel til dem på hjemmet. Andrea gav mig nogle æbler og Hans Christian gav mig et harehoved af marcipan til moder. I går aftes købte jeg også et par nye træsko til mig og en lille dukke til Karen og en skinke af marcipan til moder.
Min kiste blev også sendt hjem i går. I morges sendte jeg brev hjem til Ingeborg.

Uddevalla, søndag den 22. december 89.

I går formiddag kom vi her op i havnen, og rejsen herop gik da over al forventning godt. Vinden drejede sig hele tiden, så vi stadigvæk havde den agten ind.
Fredag morgen, da vi var kommen et par mil norden for Læsø, blæste det op til en hård kuling samtidig med, at der gik stærk sø, så vi fik en del vand over.
Da vi havde fået Paternoster fyrtårn i sigte ret forud og Marstrand i øst, kl. var da 10 en halv om formiddagen, satte vi lodsflag. Men det varede lang tid, før lodsen fik os at se, endelig kom han dog, efter at vi først havde måttet gøre et slag mod vinden for ikke at komme for nær kysten.
Vi sejlede så ind i skærgården forbi Marstrand fæstning og by. Det var en morsom sejlads ind gennem skærgården, kysten er bare sten og fuld af småøer er der allevegne, men vandet er hele vejen så dybt, at man kan sejle helt ind til kysten og øerne.
Vi var mange steder ikke 10 favne fra kysten.
Da vi var kommen et lille stykke ind i skærgården, kom toldknægtene roende ud til os, og vi måtte ligge og vende og bakke, næsten en time, før de blev færdig.
Endelig blev vi dog færdig med dem og sejlede igen afsted, lodsen som vi havde fået ombord, var en rigtig gammel barket og vejrbidt karl med et par vældig lange støvler.
Da kl. var 5, gik vi til ankers på 12 favne vand, men om natten gav det sig til at blæse så voldsomt, at vi måtte op kl. 3 om natten for at lade det store anker gå ned, men da vi var klar til at lade det løbe, syntes vi, stormen var stilnet af lidt, så vi lod være alligevel.
Kl. 7 om morgen lettede vi, og kl. 10 kom vi hertil. I aften sidder Lars og skoer mine nye træsko, som jeg fik i Vejle. I dag har jeg sendt brev hjem, for noget tid siden kom Jens med et lille bitte juletræ, som han havde været oppe på fjeldet at hente, så kan vi måske få en hel god juleaften.

Tirsdag morgen den 24. december 89.

I aften er det altså juleaften. Havde jeg endda været hjemme, men det er der jo lange udsigter til at jeg kommer nu, for det kan jo godt hænde, at vi iser inde her, havnen er fuld af drivis inden ret længe.
I søndags kogte jeg fersk suppe og havde fuldt op at gøre med det hele formiddagen, da vi tillige forhalede. Om eftermiddagen havde jeg tænkt at komme en lille tur op i byen, men den gik med at vaske op efter middagen og i lukafet, tørre sejl og med at Lars klippede mit hår. Om aftenen læste Jens højt i "Det hellige Land".
Kl. 10 til køjs.

Julen i Uddevalla, 2den juledag.

Nu er julen snart forbi, og jeg tør nok sige, at det var den kedeligste jul, jeg har oplevet, skønt den efter omstændighederne var god. Juleaftensdag holdt vi op med at losse kl. 2. Til nadver lavede vi ludfisk og risengrød. Da vi havde skaffet kl. 7, tændte Jens lysene på juletræet, derpå så vi lidt på det, sang et par julesalmer og drak så kaffe.
Derpå læste Jens højt i "Det hellige Land" til kl. 9, så lavede vi os et glas grog og spillede kort, hanrej og tjavs til kl. 10 en halv, da sang vi igen et par sange og gik så til køjs.
Jeg havde hele tiden håbet på, at Jens havde brev til mig hjemmefra, som han havde gemt til juletræet, men det slog fejl.
I mandags var jeg en lille tur oppe i byen og så på juleudstillingen i Uddevalla, men den var just ikke så mærkelig.
I går, første juledag, var Jens og jeg en lille tur oppe i byen og så os om, vi var omme bag byen og så et lille vandfald der er, det var hverken stort eller brat, men kønt var det og morsom at se.
Bagefter var vi oppe på et fjeld, som hedder Kålgårdsberget, det er ikke meget højt, men fra dets top har man en dejlig udsigt over omegnen: mod syd ved bjergets fod ligger Uddevalla by, og ser man længere ud, ser man kun grå fjelde, og ligeledes mod øst og nord.
I dalene og på skråningen kan man se et eller flere huse med lidt dyrket jord ved, nogle steder er der også krat og småskov op ad fjeldene.
Mod vest ser man skærgården med fjelde på begge sider og store klippeøer ude i vandet.
Uddevalla by overgår langt Varberg, den stikker endog de fleste danske købstæder.
I formiddags vaskede jeg nogle skjorter m.m. I eftermiddag har jeg været en tur oppe i byen og på et fjeld, der ligger tæt ved havnen.
I går sendte jeg brev hjem, og i dag har jeg sendt brev til Hans og Drea.

Tredie juledagsaften

I dag har vi losset hele dagen, og i morgen og i overmorgen bliver vi vist færdig.
I dag fik jeg endelig brev og en lille pakke juleknas hjemmefra, men Jens, som var oppe at hente den tillige med en pakke til sig selv måtte løbe tre gange, før han fik dem, og så måtte han endda betale først 18 og dernæst 25 øre for hver pakke, så det blev snart en dyr historie.
I går bagte jeg pandekager, og i aften har vi lavet plukfisk. I aften fik vi os en toddy med Faxe-kager til.

Søndag den 29ende december 1889 (aften)

I går aftes blev vi færdige med at losse oliekagerne, men ud til den yderste ende af havnen, hvor havneoplaget er, det var næsten en halv fjerdingvej. Eftermiddagen er gået med at fortøje og tætte i lasten, så søndag har vi ikke mærket noget til.
Jeg fik dog lejlighed til at gå op på fjeldet i mørkningen og hente en kæp og et par sten, det var forresten en rigtig fjeldtur, jeg klavrede op ad den stejle side og måtte holde mig fast, både med hænder og ben.
I aften læste Jens sidste halvdel af "Fårekyllingen ved Arnen".

Kattegat, anden nytårsdag morgen 1890

Så er vi da kommen ind i det nye år, og det begyndte da rigtignok på søen. Vi blev slæbt ud fra Uddevalla tirsdag morgen, og da kl. var 10 en halv, var vi i åben sø, vinden var S.V., så vi måtte krydse nedefter. Det kulede friskt, og om aftenen blev det ikke bedre. Det gav dygtigt med vand over, og engang da jeg ville lægge proppen til pumpen ind i kabyssen, faldt jeg lige så lang som jeg var i alt vandet i læ og blev drivvåd, kort efter kl. 7 kom jeg til køjs, men jeg var ikke fri for at være søsyg og kastede en del op. Sådan gik nytårsaften.
Da kl. var 11, blev jeg purret igen, jeg skulle op og have vagt sammen med Jens. Da blæste det næsten endnu stærkere, og der gik voldsom sø, engang jeg stod og lænede mig op til kabyssen, slog der en sø over det opstående og slog mig overende og vaskede Jens ordentlig i ansigtet. "Sikken en kammerherre", sagde han.
Heldigvis havde jeg Jens's gamle olietøj på, så jeg blev ikke synderlig våd. Da kl. var 2 en halv, var jeg henne at purre Lars, han skulle komme straks, for vi skulle vende, thi vi var langt inde under svenskekysten. Vi havde Vinga fyrtårn i nordøst for os.
Da vi så havde vendt, kom jeg til køjs kl. 3, og før jeg lagde mig til at sove, holdt jeg mig til gode med noget af juleæskens indhold for dog at helligholde aftenen lidt.
Nu er det bleven middag og koger nu kaffe. Nytårsmorgen blev jeg purret kl. 10 og kogte så først en kop kaffe. Da jeg kom op på dækket, havde vi Skagens fyrtårn i S.O., så vi var altså helt omme i Skagerak.
Jens fik mig til at tage huen af ved at spørge om, hvad det var, jeg havde oven i huen. På samme måde havde man fået Jens til at tage huen af for Skagen, første gang han så den.
Vi krydsede så nedefter, vinden var S.V. men vi holdt os alligevel ovre ved Jyllands kyst. Da kl. var 5, og vi havde fået os en kop kaffe, gik Lars til køjs, og vi satte kursen efter Hirsholmene. Men da kl. var 9 havde vi endnu ikke fået fyret i sigte.
Jeg purrede derfor Lars, og vi vendte så og stod ind mod kysten igen for at finde fyrene. Derpå gik Jens til køjs, og Lars og jeg sejlede så i 2 en halv time ind mod kysten igen, indtil vi fik fyret på Hirsholmene i sigte og stod ned langs kysten.
Da vi havde fået os noget mad og en skvat kaffe, kom jeg til køjs kl. 3 og blev purret kl. 8. I går kogte jeg sød suppe, og i dag har jeg kogt hvidkålssuppe.
Nu er kl. 10 en halv og jeg har lov til at gå lidt til køjs, hvilket jeg vil skynde mig at gøre, da jeg er søvnig, og jeg bliver purret i nat en gang.

Lørdag aften den fjerde januar 1890.

Nu er vi kommet ned til Fornæs omtrent, vi venter da at få fyret i sigte hvert øjeblik. I dag har vi holdt den gående med S.O. I dag har jeg stået til rors i flere timer. I morges blev jeg purret kl. 5, og nu er den 5 en halv.

Søndag aften den femte januar

Nu er vi kommet ud i åben sø igen, og det blæser ikke så lidt endda. Vi fik først Fornæs fat i formiddags, og nu står vi over efter Hesseløen til, som vi hvert øjeblik venter at få at se. I går aftes kom jeg til køjs kl. 5 en halv og blev purret kl. 10 en halv, så kom jeg til køjs kl. 5 og op igen kl. 9.
Ud for Fornæs havde vi en toldkrydser ombord.

Kjøbenhavn, tirsdag aften den syvende januar 1890.

Søndag aften til køjs kl. 5, men skulle være klar til at komme op i en fart i tilfælde af, at vi skulle rebe. Da kl. var 10, blev jeg purret, ikke for at rebe, men fordi vi skulle vende, Jens var nemlig til køjs. Vi var da helt inde under Kullen, som jeg rigtig fik at se, til Hesseløen havde vi intet set, skønt den var i vor kurs. Vi fik så en kop kaffe og noget mad, og Jens kom op lidt efter. Vinden var SSV, og vi stod næsten vest.
Da vi havde sejlet i den kurs 4 en halv time, vendte vi igen og stod nedefter Helsingør, det blæste hårdt, så vi omsider blev nødt til at rebe.
Vi stod så ned forbi Nakkehovederne og Gilleleje og kom ned til Kronborg uden at krydse, der fik vi os så en skvat kaffe igen, og da vinden var taget meget af, løste vi rebene af sejlene. Kl. var omtrent 9, da vi passerede Kronborg.
Vi gjorde så et par slag mod vinden, men da vi var kommen ned til Rungsted, gik vinden lidt mere vestlig, så vi kunne stå ned langs kysten.
Vi kom tæt forbi Strandlyst, som jeg godt kunne kende med Smidstrup, Vedbæk, Skodsborg o.s.v. Da vi var kommen ind i Sundet, gav Jens sig til at vaske skottene og loftet ned i kahytten, og da han var færdig, gav jeg mig til at vaske i lukafet, for begge steder var blevet dygtig beskidt.
Jeg blev dog ikke ganske færdig, for vi kom ned til Trekroner, og så måtte vi alle mand på dækket.
Da kl. var 2, kom vi ind på reden og gik til ankers ud for Langelinje.
Jens lod sig straks ro i land, men jeg fik dog et brevkort med ham. Lars og jeg gjorde så sejl fast o.l., og jeg vaskede færdig i lukafet og pudsede gaffeltøjet lidt og varmede noget hvidkålssuppe til os.
Om aftenen skrev jeg et brev hjem, og som jeg havde begyndt på, og da Jens kom om bord kl. 10 en halv, fik jeg brev fra fader, og han skrev, at Karen var blevet meget syg, og at jeg skulle spørge Jens, om han snart agtede at lægge op, da jeg ellers, hvis der var lejlighed til det, skulle se at komme en vending hjem på en returbillet. I morges talte jeg så med Jens om det, men han havde så travlt med at komme i land, så jeg fik knap rigtig besked. I dag hen ad middag kom Jens ombord, og Gudrun var med ham.
De spiste og drak kaffe ombord, men roede straks i land igen, de havde dårlig tid, jeg fik brevet med ham. En times tid efter kom Jens igen med en lille damper til at slæbe os ind.
Vi kom til at ligge lige ved Toldboden, men vi skal nok forhale, inden vi begynder at losse.
Jeg fik lov at gå i land, så snart ærterne, jeg var ved at lave, var færdige, og Jens skulle nok vise mig om på Østerbro, men med de ærter gik det rent galt. Da jeg ikke kendte til at lave dem, blev de så grundig svedne, at vi måtte kaste dem overbord. Vi fik så noget mad og en kop kaffe i stedet.
Da kl. var 5, fulgtes jeg med Jens i land, men da jeg endelig hittede, hvor mostrene boede, var de ikke hjemme, og jeg gik derfor straks ombord igen.

Onsdag aften den ottende januar 1890.

I morges tidlig forhalede vi lidt længere ind i havnen, ud for det blå pakhus, hvor vi nok skulle have havren losset.
Vi har ikke fået begyndt i dag, men vi har haft fremmede hele dagen. Jens's broder Niels har været her hele eftermiddagen, han skulle hilse mig fra Rønne. I aften har jeg skrevet til Høve. I aftes var jeg oppe hos de gamle mostre, og da traf jeg dem hjemme, jeg var der omtrent en time, så kom der fremmede, og så gik jeg. Jeg fik nogle kager, en lille ugle og nogle roser, som de havde fundet i haven dagen i forvejen med ombord.
I dag har jeg kogt risengrød til middag.

Torsdag den 9ende om aftenen.

I morges sov vi til kl. 8 en halv, da Jens, der havde sovet i land, vækkede os. Da kaffen var drukket, vaskede jeg dørken i kahytten og fik den så hvid, som den aldrig har været, dernæst satte jeg en gryde over til vælling, og imens jeg lavede den, skurede jeg gulvet i lukafet ordentlig i sæbe og sodalud for at få følgerne af et væltet blækhus af vejen, det lykkedes også til dels.
Just som vællingen var færdig, fik vi ordre af havnefogden om at forhale.

I Kjøbenhavn og hjemme

Fredag aften, d. 10. januar 1890

I går aftes var både Jens og Lars i land, og jeg drak the alene. Jeg havde mine køjeklæder ude at tørre, for de var blevne noget klamme, så lå jeg og sov i dem til kl. 9, da gav jeg mig til at skrive til Bovlund. Kl. 11 gik jeg til køjs. Kl. 2 kom Jens og Lars ombord, og Lars var meget opsat på at rejse til Amerika, hvad han da er endnu.
I morges begyndte vi at losse kl. 8 og blev ved til kl. 3 en halv, da vi var udlosset. Lars og jeg har hivet al havren op alene.
Det er nok nu bestemmelsen, at vi skal om i Nyhavn at lægge op, jeg tænker, vi skal forhale i morgen.

Søndag aften d. 12. januar 1890

I går aftes kom far, vi var halet om i Nyhavn, hvor Fremad skal ligge oplagt om formiddagen. Han (far) drak the ombord, og så fulgtes jeg med ham op til de gamle mostre, hvor vi var til kl. 10, så gik vi ombord begge to, og far lå i min køje, medens jeg lå på bænken.
Vi stod op kl. 5, og da vi havde drukket kaffe og gjort os færdig, gik vi på stationen og kørte med toget til Klampenborg, hvorfra vi så gik til Strandlyst, som vi nåede kl. 10. Kl. 8 en halv om aftenen tog vi med omnibusssen til Klampenborg, og kl. 11 kom jeg til Nyhavn og gik ombord.
Mandag morgen (den 13. januar) kl. 8 kom far ombord og drak kaffe, han havde en del hveder med, så vi levede rigtig, noget efter gik han ind i byen igen, og kom lidt efter igen over middag. Vi fik os noget frokost og en kop kaffe, og lidt efter gik far i byen og kom ikke igen før kl. 6.
I mellemtiden vaskede jeg gulv, sleb knive o.l. Da far kom igen, drak vi the, og kl. 7 en halv gik vi på stationen, hvor et bybud allerede havde bragt mit tøj.
Fader kunne ikke komme med den aften, men jeg kom til at følges med en bonde fra Vente, som skaffede os en plads i en tom kupe.