Kære Asta:

Jeg vil nu se at få besvaret dit brev, og opgive min adr. til næste havn. Det bliver ikke "Senator Petersen", eller "Sidney", som bestemmelsen var. Jeg er nemlig for et par dage siden gået i land fra tyskeren, eller med andre ord, rømmet. Grunden hertil var, at alle de andre skandinaver gik og der kun blev to højtyske matroser tilbage, som ikke kun de tåle, at der blev talt dansk, i lukafet. Under de forhold syntes jeg ikke, jeg kunne blive ombord, særlig hvis den store krig kom i gang, var det dobbelt kedeligt at sejle under tysk flag.

Nu har jeg til hensigt at sejle her fra nogen tid, helst med amerikanere og så gå hjem med en af Tingvalla damperne om en 16-18 måneder og tage eksamen. I går fik jeg og en anden dansker fra "Senator Petersen", hyre med en bark her fra New York, den skal gå til East London i nærheden af Capstaden i Sydafrika, og derfra her tilbage, det bliver en Trip på ca.6 måneder.

Vi havde ellers en temmelig kontrarig rejse herover, meget med storm og modvind, og da vi var en meget lille besætning efter skibets størrelse, så kunne det til tider give mere end nok af arbejde. Ombord i amerikaneren bliver vi lige så mange matroser, skønt skibet ikke er 1000 ton, og "Senator Petersen" var 1700. Forresten tror jeg nok jeg vil komme til at synes godt om langfarten, når jeg bliver vant dertil.

Jeg bor nu på et logihus nede i New York City i Nærheden af den store Brooklyn Bro. Jeg synes svært godt om byen, kun ikke om dens penge som er forbistret udrøje. En dollar, som jo på det nærmeste er 4 kr. i dansk, får man knap så meget for som for to kr. hjemme, for et meget mådeligt Logi giver vi således 1 dollar om dagen.

Jeg er rigtig glad ved, at jeg nu har lidt lejlighed til at bese byen; for her er meget, meget at se for en fremmed. Først og fremmest befordringsmidlerne, som er ganske storartet indrettede. For det første går der en jernbane under byen, om der er mer end en ved jeg ikke, men så er der i hovedgaderne så fuldt af alle slags sporvogne så der ikke er et minut mellem hver vogn, skønt der går to spor hver vej. Ovenpå al mylderet i gaden går så the elevated railroad, hvoraf der er fire på langs gennem byen, hver med dobbeltspor og hver to a tre minutter går der tog hver vej. For 5 cent kan man køre så langt og så længe man vil.

I går var jeg en tur i den store Central Park, der ligger omtrent midt i Byen, men man har dog en lille halv time med jernbanen derud. Der er rigtig nydeligt der, og der kan man rigtig se den fine verden her i Byen, idet high life people tager promenade køretur hver dag.

Det var helt morsomt at sidde og se på køretøjerne alene, thi der var næppe to, der var ens.

 

 

Uddrag af dagbog skrevet ombord på barken "W.B. Flint", Capt. Parson, bound for South Africa.

Gik ombord i barkskibet "W.B.Flint" af New York den 13.maj 1897. Kom ombord kl.3 om morgenen i øsende regnvejr og fik damper og gik ud med det samme. Vi havde al slags vejr, men ikke just dårligt, indtil vi kom ned på en ca.20 grader N.B. Da fik vi den 5. juni frisk brise af østlig, så støttig, at vi lige just kunne føre alle Sejl og gjorde ca. 8 mil bidevind, i 8 Dage så var den herlighed forbi, og vi kom ned i nærheden af linien og fik ustadigt bygevejr.

Havde vagt om vagt i den første uge, men blev derefter holdt oppe hele eftermiddagen, efter sigende fordi der var blevet et stykke sæbe borte for styrmanden, men i virkeligheden fordi der var så meget at gøre i riggen. Da vi kom ned under linien og fik ustadigt vejr, fik vi vagt om vagt igen med undtagelse af 1enhalv om eftermiddagen. Havde det temmelig varmt, mens vi var under solen, men dog ikke så slemt, som jeg havde tænkt, heldigvis havde vi ikke meget med stille. Dog kunne det til tider være varmt nok efterdi de jager med folk som med vilde dyr. Havde en haj i Kølvandet den 16. og fik den til at bide på krogen, men den slap af igen. Har haft meget med regnvejr de sidste par dage og har samlet vand.

Tirsdag den 22. maj.

Passerede formodentlig linien sidst i ugen omkring ved den 18. - kom den 20. ind i støttigt Vejr og fik frisk brise af S.O. Dog står den lidt ustadig på et par streger. Har indtil nu arbejdet i riggen hele tiden; men er nu endelig bleven færdig og har begyndt at skrabe rundholter. Ser mange flyvefisk hver Dag.

Søndag den 24. juni.

Var først i ugen tværs af Pernambuco og efter sigende ikke langt fra land. Har haft megen regn og ustadigt vejr i denne uge og havde kun de sidste par dage støttig brise af S-østlig. Er nu f.m. nede på ca.12 grader S.Rd.

Søndag den 4. juli.

Har haft temmelig støttig Brise af S.O. denne Uge, dog med en del flovt og stille. Har skiftet sejl igen. Skiftede fok, mesan og hele stortoppen på en eftermiddag. Har i denne uge igen været holdt oppe hele eftermiddagen for at lapsalve og male tilvejrs. - Skal nu være nede på et par og tyve.

Søndag den 11. juli.

Har den sidste uge haft god vind og et par dage stiv kuling af vestlig, så vi havde for overmers fast og reb i "merssejl. Har styret S.O. og har gennemgående holdt 8 knob. Har haft vagt om vagt denne uge.

Søndag den 18.

Fint Vejr først i ugen, men fik om fredagen stiv kuling af vestlig. Lørdag storm - gjorde alt fast med undtagelse af St.-U. topsejl og drejede den hel - Vinden S.S.V. Satte sejlene igen næste morgen.

Søndag den 25.

Har hele denne uge haft god vind og kuling. Havde en dag overmerssejlene fast. Har de sidste 14 dage gjort på det nærmeste 8 Knob. Førstestyrmand har i den sidste tid været helt desperat, når der var noget at gøre. Formodentlig ser han helst, at vi går i land for ikke at få ubehageligheder, når vi går tilbage til New York.

Søndag den 1. august 1897.

Vestlig kuling og regnvejr hele ugen. Har de to sidste dage styret nord. Fik land i sigt lørdag formd. og kom ind under land hen imod aften, men turde ikke stå helt ind, da vinden var på land, og det blæste hårdt. Har i dag holdt den for småsejl nogle mil fra kysten. - Satte sejl mandag morgen og holdt på land. Kom ind og ankrede udenfor Brækvateren ved middagstid, og fik kort efter damper og kom ind med det samme, da det heldigvis var meget højt Vand. -

Tog lasten ud med kran fra land i løbet af et par uger, og tog derefter ballast ind og ventede så på ordre en uges tid.

Gik ud fra East London mandag den 30.august bestemt for Pernambuco i Brasilien, for der at laste sukker for New York. Landet omkring East London er ikke smukt at se til, og det er ikke videre opdyrket. Der findes ikke spor af vand undtagen regnvand, og rigtig højskov findes der ikke, kun en del tæt krat, hvor der skal være fuldt af aber. Befolkningen består hovedsagentlig af Kaffer, som så rigtig godt ud og ikke havde andet tilfælles end det krøllede tottede hår. Englændere tror jeg ikke, der var mange af, hvorimod der var en del skandinavere og tyskere. Lønningerne dernede var meget store; en håndværker kunne holde fra 12 til 18 Sh. om dagen, men alt var også forholdsvis dyrt, en bajer f.eks. kostede 1 Sh. Da vi kom ind, lå der et langt brev til mig hjemmefra, hvor der var et udmærket fotografi af far.

I Havn var styrmændene som forvandlede, og kost, arbejdstid, landlov og alt var godt som ønskes kunne. Jeg havde et godt job som vagtmand, og havde derfor intet med lasten at gøre. Tømrerskaffen var åben om natten, så jeg kunne sidde derinde og læse, så vagten gik noget så gemytlig. Styrmændene suppede den rigtig dygtig, når de havde penge, og en aften første styrmand kom fuld ombord, gav han mig et kursus i boksning for lukkede Døre, en anden aften han kom ombord med båden, gik han på hovedet i baljen.

Lørdag aften den 21. september

Dagen efter, at vi var halet ud i bøjerne, pakkede John og Anders deres bedste tøj sammen og bød farvel, Alfred satte dem i land med båden, den næste morgen ventede vi jo et svært spektakel, særlig mig som var vagtmand, men der blev ikke sagt stort, det var jo noget de havde ventet efter den måde, de havde behandlet os på, og det lå vel også i deres plan, at de skulle gå. Dog måtte 2.styrmand fra nu af holde vagt for at forhindre flere i at gå, da der ikke var søfolk at opdrive i East London, og der var bleven 3 mand afbetalt foruden de to, som deserterede, så det var ham unmligt at gå ud med den besætning. I den følgende uge lå vi og ventede på ordre, og det lykkedes 2.styrmand at få fat i 4 trampere, som lige var kommet til byen og ikke havde hørt "Flint" omtale. De to af disse var norske søfolk, som mønstrede på Run til Pernambuco, og de to andre var englændere, en teglbrænder og en jernstøber, derforuden fik vi også en tømmermand ombord. -

Den første uges tid, efter at vi var gået ud, havde vi vestlig kuling, bygevejr og regn, men avancerede dog godt, da vi havde stærk strøm med. En aften på hundevagten mellem 6 og 8 sprang drejerebet på St.merseråen, og denne faldt ned på underråen med et svært brag, heldigvis gik der dog intet itu undtagen den ene toplent, så skaden var hurtigt gjort i stand; samme aften klokken 10 fik vi en meget hård byge, som gav os et grimt stykke arbejde med at gøre sejl fast, hvorunder styrmanden som sædvanlig var ganske vild, det var på Bundes Fødselsdag den 4. september.

Søndag den 1. oktober havde vi fint vejr med stille og flovt. Mandag nat var Alfred og jeg oppe at gøre St. bramsejl fast, og mens vi begge var ude på læ side, brast fodperten under os, og jeg faldt ned under råen men beholdt tag i sejlet, så jeg ved hjælp af det kom op på råen. Alfred havde den ene fod i nokperten, så han faldt ikke.

Tirsdag den 8. Sydlig og flovt - Cap Det Gode Håb i øst. Fik brise af S.0. om natten og styrede N.V. efter St. Helena. Fik øen i sigte lørdag morgen den 19. september l897, så vi har gjort en smuk fart gennemsnitlig, undertiden var den oppe til 13 Knob. Vi gik øst om St. Helena tæt under Land for at signalere og havde tillige en Kadrejerbåd på Siden. St. Helena er en nøgen vildt udseende klippeø at se til, og den er tillige temmelig høj på de fleste steder med omtrent lodrette fjeldvægge lige ned til havet. Det var ret morsomt at have set Napoleons fængsel. Har i den sidste uge lepsalvet og gjort malingen klar. Har skiftet sejlene på fortoppen men ikke på stortoppen for ikke at spilde tiden.

Søndag den 27ende (september) 1897.

Har i denne uge haft støttig brise af S.O. hele tiden og har gjort 8 - 10 mil uafbrudt. Har malet hele ugen og været holdt oppe på eftermiddagen. Har haft behageligt køligt vejr hele tiden. - Fik land i sigte ved middagstid mandag den 28ende og kom op og ankrede udenfor Pernambuco kl. 4, riggede ind klyverbommen og gjorde alt klart til at gå ind. Fik slæbedamper tirsdag morgen og kom ind og ankrede i havnen. Begyndte at slå sejl fra neden.
Skipperen gik i land efter ordre, men kl. 10 fik vi besked om, at vi ikke skulle laste der men gå til Barbados for ordre, hvorfor vi slog sejlene under igen.
Om eftermiddagen blev foruden begge nordmændene, som kun havde mønstret på run også tømmermanden og Charles afmønstrede.
Den ene af nordmændene havde fået skørbug, så skipperen var glad ved at slippe af med ham, især da han slap for at betale.
Selvfølgelig var vi alt andet end glade ved at høre denne ny bestemmelse, da vi fra Barbados kunne blive sendt hen, hvor det skulle være, men om aftenen fik vi så endelig at vide, at vi skulle gå til en lille ø i nærheden af Barbados og der laste for New York, derfra skulle vi så gå til Barbados for at få folk til hjemrejsen, da der ingen var at få i Pernambuco, altså gik vi ud til søs torsdag eftermiddag med 5 mand i lukafet, hvoraf den ene ikke havde været til søs før.
Desværre fik vi slet ingen lejlighed til at komme i land i Pernambuco. Det så ud til at være en rigtig smuk by og tillige så frisk beliggende lige ud til den åbne sø, hvorfra der hele tiden, mens vi lå der, blæste en frisk kølende brise, så man ikke mærkede så meget til varmen , skønt det var lige på den varme årstid, da byen ligger på 7 grader S. Br..
Blandt meget andet mærkeligt var også fiskerbådene, som ikke var andet end 6 a 7 sammenføjede pæle, tilspidsede i den ene ende. Der ovenpå stod så en bænk, og på disse fartøjer går de langt til søs, ud i Atlanten. Desværre ville styrmanden ikke tillade os at købe noget som helst skønt vi fra både kunne få både papegøjer, kokosnødder og m.m..
Efter at være gået ud kom Albert og jeg på 2den styrmands vagt, som vi har været hele tiden, og på bagbords vagt var så irlænderen Dick, August og Brick. Det var mere end sløjt mandskab, men heldigvis havde vi storartet fint vejr med stiv støttig brise af S.O., så vi passerede linien søndag den 3die - fik vinden østlig og holdt op langs kysten. Vi har haft det meget godt på denne rejse, idet der slet intet har været at gøre med sejlene, og vi har ikke haft vagt om vagt.
Torsdag middag fik vi land i sigte og ankrede kl. 4 ved en meget lille klippeø, som lå adskillige mil fra land.

Søndag den 10de oktober 1897

Til vor store forbavselse fik vi fredag morgen at vide, at vi skulle laste fra den meget lille ø, som ikke er større end at vi kan ro rundt om den på et kvarters tid. Efter frokost var vi i land med kaptajnen og fik så 4 negre med ud til at hjælpe os at få skibet ind. Hen imod aften luffede det op, så vi kunne lette og sejle helt til øen, hvor vi ankrede på Vestsiden ca. 100 favne fra land. Lørdag ved frokosttid begyndte vi at losse ballasten og skejede ud kl. 5. De fire negre skal hjælpe os, mens vi ligger her. Fosforstenene, som vi skal laste, bliver ført ned på prammene ad wirer, hvis ene ende er fast ved et anker et stykke fra land, og den anden oppe på toppen af øen.

Søndag den 17de.

Fik ballasten ud mandag middag og gjorde om eftermiddagen lasten klar. - Halede tirsdag formiddag lidt nærmere til land og begyndte om eftermiddagen at tage lasten ind. Vi lemper selv lasten, og da det er vanskeligt stof at arbejde med, så er det et temmeligt hårdt job, thi de jager jo på med det som med alt og tillige arbejder de med det på en måde, som giver det dobbelte arbejde. Lørdag aften havde vi fået 400 tons ind.

Søndag den 24ende.

Har i den forløbne uge lastet godt et hundrede tons hver dag og selvfølgelig haft det temmelig hårdt i lasten. Vi har 600 tons i underlasten og skal have resten 500 tons på mellemdækket. Vi er færdige i storlugen og venter at blive færdig med det hele i god tid i morgen. Mens vi har ligget her, har vi ingen vagt haft om natten, skønt vi ligger her klods op ad øen, ikke mere end en skibslængde fra land, men strømmen løber altid så stærk, at den holder os den rigtige vej. Vinden står lidt ustøttig mellem N.O. og S.O.

Søndag den 31. oktober 1897.

Fik lasten i om mandagen og gik ud næste dags middag. Kom til Barbados og ankrede på rheden lørdag middag, havde fin østlig og nordøstlig brise hele vejen, men undertiden meget stærk regnvejr. Har på hele rejsen ikke bestilt andet end vasket og skrubbet, så vi nu har et rent fartøj igen.
Barbados er en smuk og frugtbar ø at se til dog lidt ensformig, da det er lavland og der ingen rigtig skov er, skønt der er mange træer.
Her ved byen, hvori vi ligger opankret på åben rhed mellem en masse skibe, er der rigtig nydeligt. Byen ligger selv halvt skjult af palmer og andre tropiske træarter.
Straks, vi havde ankret, var vi omringet af en masse både med handelsmænd af alle slags. Jeg havde lidt engelske penge, så jeg fik købt noget frugt, bananer og lemon samt nogle koraller og skaller. Om søndagen havde vi også fuldt af sorte, thi de allerfleste var mere eller mindre kulørte. Der var små drenge, som fra lønningen sprang ud efter små pengestykker og meget rigtigt tog dem hver gang.
Mandag middag kom de nye folk ombord, og kl. 3 lettede vi anker og satte sejl for New York. Af de nye folk var de to negre og de to et par gamle engelskmænd. Jeg kom på styrbords vagt tillige med de to sorte og Vilson, en af engelskmændene.
Negrene lader til at være rigtig flinke, men den gamle er vist ikke så udmærket rar.
Passerede Sandy Hook torsdag middag den 15ende november, med østlig vind og kulde. Havde de sidste fem dage haft stiv kuling af N.V. med kulde og regn. Sejlende op ad Revieret løb vi forbi en masse skibe både dybvandsskibe og kystskonnerter. "Flint" var en udmærket sejler, særlig under vinden. Mod smult vande gjorde den sine 13 mil bidevind.
Ankrede om aftenen en fire mil fra byen, men fik først Tugbåd torsdag formiddag. Blev bugseret om på S.V. siden af Staten Island hvor lasten skulle losses.
Efter i en hurtighed at have fortøjet gik vi ombord i Tugbåden for med den at komme op til byen. Undervejs fik vi lejlighed til at skifte tøj, og da vi kom op til byen, hvor vi gik i land ved Brooklyn-broen, gik vi straks op på det store sømandshjem i Cherry Street, da vi selvfølgelig ikke havde lyst til at gå til Carsten igen. Efter på sømandshjemmet at have fået en bedre aftensmad gik vi en vending ud, før vi gik i seng.
Dette logishus var i alle måder godt og solidt, men betalingen var jo den samme 7 dollars om ugen. Om fredagen traf Alfred og jeg uventet sammen med vor gamle logisvært Luis Karstens på et større spisehus ude i byen, og uden videre indledning smed han trøjen og begyndte at slå løs på os, fordi vi ikke var kommet tilbage til ham at bo.
Alfred fik lejlighed til at smutte ud af døren. Efter at have slåsset lidt med ham, fik jeg held til at slå ham i gulvet, men havde ingen nytte heraf, da han straks blev hjulpet på benene af en drikkekammerat, hvorpå de begge sprang på mig igen og fik givet mig et blåt øje.
Efter at være kommet udenfor tænkte jeg først på at gå til politiet, men opgav det igen, da jeg indså det farlige i at få Carsten i forlegenhed med politiet, da jeg så selvfølgelig ville have hans lejede folk efter mig om aftenen.

Søndag den 20ende november.

Gik ombord på Thingvalla-båden Norge for om muligt at få hyre med den hjem, men det kunne ikke lade sig gøre, hvorfor jeg sammen med en svensk tømmermand købte en billet som kreaturpasser med en af Wilsonbådene til Hull. Vi måtte betale 7 en halv dollar og så hjælpe med at fodre kreaturerne. Havde vi været bedre kendt, kunne vi være sluppet med mindre, men man jo altid betale lærepenge, især i Amerika. Endelig om mandagen blev vi afmønstrede, gjorde forsøg på at få erstatning for at sejle med for lille besætning, men kunne ikke få det afgjort med det samme, hvorfor vi gav afkald herpå for ikke at vente længe på vore penge.
Tirsdag den 22ende var jeg på en tur i Central Park og oppe hos den danske konsul og fik nogle penge sendt hjem, han lod forresten til at være en overmåde flink mand. Lørdag den 26ende gik jeg ombord i damperen Solorado sammen med August Andersen, som jeg havde fået til at tage plads med samme damper, da han aldeles ikke egnede sig til at sejle udefra, allermindst fra New York. Kl. 10 om formiddagen gik vi ud fra Brooklyn og havde snart tabt Amerika af syne.
I New York var jeg nogle gange til møde i Sømandsmissionens læseværelse og forundredes stedse ved den lighed disse møder havde med Frelsens Hærs forsamlinger. Heller ikke under mit sidste ophold kom jeg op til nogen af min familie, da jeg havde mistet Amalies adresse.
Alfred ville ikke med hjemover men blev på Sailors Home for at få hyre igen sydover med et tysk eller dansk skib, og Dick tog plads med en fuldrigger til San Fransisco. Lørdag den 10ende ankom vi til Hull efter på overrejsen at have haft stærke vestlige storme næsten hele tiden. Vi var 6 collimen i alt. Arbejde var der ikke meget af, da vi kun havde 156 stk. kvæg ombord, og vi kun skulle fodre dem og give dem vand en gang om dagen men ikke havde noget at gøre med gødningen, som skulle blive liggende for at sælges i Hull.
I Hull tog jeg logi i et tysk kaffehus i Myten Gate, da der ingen damper var, som gik til Hamborg før om mandagen og til København først om fredagen.
Om tirsdagen blev jeg imidlertid tilbudt hyre til Arendal med en bark der fra byen - skulle have 2 pund 5 shilling på run. Barken hvis navn var Waaland lå oppe i Goel, og jeg rejste derop og gik ombord samme dag. Gik næste dag ud fra Goel, havde Tugbåd ned til Hull og satte sejl der med det samme, da vinden var vestlig. Beholdt vinden vestlig hele vejen, så vi løb over på et par dage. Lørdag formiddag kom vi ind til Arendal og slog om eftermiddagen sejlene fra, men nåede ikke at blive afmønstret samme dag, hvorfor vi måtte blive ombord søndag over.
Blev afmønstret om mandagen, men da der ikke gik damper til Kristianssand før næste dag, måtte vi, som skulle vestover, tage logi i byen om natten. Vi lå på Solbjergs hotel, lige ved torvet, og aldrig har jeg logeret så godt og så billigt som der.
Næste dag ved middagstid forlod vi den lille venlige og smukke by og sejlede med en kystdamper indenskærs til Kristianssand, som vi nåede til aften efter at have anløbet Lillesand og Grimstad. Efter et ophold af nogle timer i Kristianssand, hvor vi var oppe igennem byen med en af mine skibskammerater, som skulle her have købt sig lidt julebrændevin, da han påstod, at på hele kyststrækningen mellem Arendal og Bergen var dette den eneste plads, hvor dette kunne fås.
Efter at have sagt farvel til min rejsekammerat gik jeg ombord i damperen til Frederikshavn og nåede just at komme hjem Lillejuleaften 1897.